Mark har startet sit eget tømrerfirma i Grindsted

Mark Kristensen - Foto: René Lind Gammelmark

Mark Kristensen der er 27 år gammel, bor på Nygade i Grindsted sammen med sin kæreste Anne .  Omkring den 16.  Januar skal den unge iværksætter være far.

Mark Kristensen – Foto: René Lind Gammelmark

Han er udlært tømrer hos C. Tahysen byg i Sdr.Omme hvor startede i lære som 16 årig, og var her i 10 år indtil han startede som selvstændig tømrer i marts 2020.

Tømrerfirmaet Mark Kristensen startede i marts og månedstid efter lejede han en mand ind der var nystartet selvstændig tømrer, da der kom mange nye opgaver. Det er primært renoveringsopgaver firmaet har, både vinduer og tage. Efter nytår har firmaet et par store projekter i Vejle.  Mark overvejer at leje en mand mere ind efter nytår, da han selv skal på barsel.

Han er medlem af 123 byggetilbud hvilket har givet ham nogle kunder og ud over dette har han fået mange opgaver fordi hans kunder har anbefalet ham. De seneste tre uger har han arbejdet i Varde. 

Mark har haft lager og værksted i en kold hal på Lundhedevej, men har nu lejet sig ind i lokalerne hos Malerfirmaet Nykjær-Andersen hvor han regner med snart at flytte sagerne ind.