Dan Skovbjerg Vase og Sanne Johannessen blev tirsdag formiddag viet på Rådhuset i Grindsted. De bor i Billund og har sønnen Carl på 8 måneder. Da Carl blev døbt var det Peter Fredensborg der døbte ham, så da de skulle vies spurgte de ham om det var muligt at han kunne vie dem i byrådssalen på Rådhuset i Grindsted, nu da han havde døbt Carl. Det blev et ja både fra Peter Fredensborg, men også fra parret der blev gift på deres 10-års dag og Sannes 29. års fødselsdag.
Dan arbejder hos Den Jyske Sparekasse i Vejle, mens Sanne arbejder på Hotel Svanen i Billund. De er nu begge 29 år og sammen med sønnen Carl bor de i Billund og efternavnet er nu Johannessen Vase.
Dan havde kontaktet Corona hotline for at høre om de måtte invitere de omkring 20 bryllupsgæster med til Torvets Pølsevogn i Grindsted, svaret var at det måtte de gerne.

Dan, Carl og Sanne Vase Johannessen og nogle af deres gæster – Foto: René Lind Gammelmark