Lucia-koncert i Grindsted Kirke mandag den 14.december kl. 10.00

Grindsted Kirke - Foto: René Lind Gammelmark

Man kan opleve Magisk julestemning i Grindsted Kirke på mandag den 14. december 2020 kl. 10.00

Her er alle nemlig velkomne til en stemningsfuld Lucia koncert, hvor elever fra Grindsted Privatskole synger Luciasange og smukke julesange.

Kl. 10.00 er der koncert for alle

Kl. 11.00 er der koncert for forældre/bedsteforældre eller andre med tilknytning til Grindsted Privatskole.

 

BEMÆRK:
Til og med den 28. februar 2021 lyder det almindelige forsamlingsforbud på maks. 10 personer. Forsamlingsforbuddet gælder ikke for arrangementer, hvor deltagerne sidder ned, og arrangøren er omfattet af såkaldte sektorpartnerskabsretningslinjer. Der er dog alligevel et loft, da folkekirken som alle andre skal overholde det overordnede forbud mod forsamlinger af mere end 500 personer. Er man fra samme husstand kan man sidde tæt sammen. Ellers er der krav om en afstand på 1 meter.  Afstanden fra familie til familie skal stadig overholde kravet om en meter uden sang og to meter med sang. Publikum synger ikke, og dermed skal afstanden kun være 1 meter. Når du besøger eller deltager i en aktivitet i folkekirken i et lokale med offentlig adgang, skal du overholde det gældende krav om brug af mundbind. Du skal have dækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når du går ind og ud af lokalet, og når du bevæger dig rundt i lokalet. Kravet gælder ikke når du sidder ned. Børn under 12 år er undtaget kravet om mundbind i folkekirken.