Kenneth Thomsen i spidsen for Hotel Hedemarken i Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Den 1. december 2020 overtog Jespersens Hotels Aps i Brabrand Hotel Svanen i Grindsted. I den forbindelse skiftede hotellet navn til Hotel Hedemarken.

Hotel Hedemarken har netop indgået aftale med Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb. Hotelchef Kenneth Thomsen
(tv) og Claus Jespersen fra Jespersen Hotels ApS (th) ser frem til samarbejdet.
– PR-Foto

De nye ejere af hotellet har indgået partnerskab med indkøbsforeningen Samhandel om outsourcing af deres indkøb. Dermed får Hotel Hedemarken frigivet tid til at fokusere 100% på deres egne kerneområder.

Hotel Hedemarken ligger tæt på Billund lufthavn og Legoland. Hotellet råder over 54 værelser og 2 konferencelokaler med plads op til 125 personer.
Desuden har hotellet rammerne med blandt andet naturskønne områder, som egner sig til enhver fest.

Den daglige drift af Hotel Hedemarken varetages af hotellets tidligere restaurantchef, Kenneth Thomsen. Med jobbet som hotelchef har Kenneth
Thomsen fået sin drømmestilling. Han er født og opvokset i Grindsted, og kender om nogen til, at hotellet gennem årene har mistet sit gamle
renommé. Kenneth har allerede en masse ideer, og han drømmer om, at hotellet på længere sigt igen kan blive et samlingssted for bysbørnene.
Corona sætter dog visse begrænsninger på Kenneths planer med hotellet, men der arbejdes bl.a. fokuseret på at få en ny hjemmeside op at køre.
Desuden tilbyder hotellets restaurant i weekenderne tilbud på take away. Når landet igen begynder at ligne sig selv, vil de også tilbyde klassiske måltider
på hverdagsaftner.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling
Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100
individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandørog personalesiden, der vil sikre, at Hotel Hedemarken træder ind i et
samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer
fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt. 

Samhandel glæder sig over at kunne byde Hotel Hedemarken velkommen skriver de i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.