Rådhuset, biblioteker og haller holder lukket

Foto: René Lind Gammelmark

OPDATERET

Sammen med den resterende del af landet bliver Billund Kommune nu omfattet af regeringens delvise nedlukning. Det betyder, at flere kommunale institutioner lukkes.

Regeringen har udvidet den delvise nedlukning til at omfatte hele landet. Det betyder, at flere af Billund Kommunes institutioner fra onsdag den 16. december klokken 16 bliver omfattet af restriktioner. Restriktionerne gælder som udgangspunkt til og med søndag den 3. januar

Nedlukningen medfører følgende:

Skoler: Alle skoleelever fra 5. klasse og op sendes hjem og overgår til fjernundervisning.

Biblioteker: Bibliotekerne holder lukket for fysisk adgang, men det vil fortsat være muligt at bestille materialer og hente det ved Magion Biblioteket som en slags ”take away”. Det sker via bibliotekets hjemmeside: https://billundbib.dk/

Borgerservice: Borgerservice holder lukket for fysisk adgang. Man kan via tidsbestilling på telefon 7972 7015 blive visiteret til at få adgang, hvis situationen er akut. Det er ikke bestemte henvendelser, der kan betegnes som akutte, men mere henvendelsens karakter. Akutte henvendelser er således henvendelser, der ikke kan udsættes.

Kulturskolen: Kulturskolen har lukket for fysiske aktiviteter og er overgået til online-undervisning i den udstrækning, det er muligt og giver mening.

Idrætsfaciliteter: Idrætshaller, svømmehaller og fitnesscenter lukker for offentlig adgang til indendørs aktiviteter. Udendørs aktiviteter kan fortsat afvikles, dog vil der ikke være mulighed for adgang til omklædningsrum, klublokaler og mødelokaler.

Museer:
Billund Kommunes Museers publikumsrettede aktiviteter, herunder udstillinger er ligeledes lukket ned til og med 3. januar 2021.

Rådhuset/Jobcenter: Rådhuset lukkes for offentlig adgang. Det gælder også Billund Jobcenter/Jobbutik/Ydelseskontoret. Det betyder, at borgerne kun kan komme ind på rådhuset, hvis man i forvejen har en aftale med en ansat på rådhuset. Henvendelser til jobcentret skal ske til telefon 7972 7777. Rådhuset holder ekstraordinært lukket til og med mandag den 4. januar.

 

Det er kun ovenstående områder, som bliver berørt af nedlukningen. Står et område ikke nævnt, fortsætter driften på det område uændret.

Selvom mange af kommunens ansatte er hjemsendt, fortsætter arbejdet derhjemme. Det betyder, at borgere og virksomheder fortsat kan henvende sig via digital selvbetjening, mail eller på telefon til kommunen, hvis man for eksempel skal ansøge om byggetilladelse eller have fat i kommunen i anden sammenhæng skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.