Sanders Historiske Hjørne: Andreas Mikkelsen & Jens Nicolai Thaisen og Hvelplundgård

Af Carsten Sander Christensen

Opdyrkningssagen af hedelandet her på egnen i 1800-tallet er noget af den sidste jord i Jylland, der blev sat under plov. Først fra slutningen af 1870-erne og 1880-erne blev opdyrkningssagen virkelig sat i system her i Billund Kommune. Startskuddet her var primært regeringen i Københavns iver for at dyrke det centrale og vestlige Jylland op efter nederlaget i 1864. Dette nyopdyrkede areal skulle så svarer til den tabte jord i Slesvig og Holsten. Men ingen regler uden undtagelse. Hedeopdyrkingen her på egnen tog sin spæde begyndelse allerede 40 år før på Hvelpund Mark lige nord for Sdr. Omme. Stednavnet Hvelplund er mere end 350 år gammelt og optrådte første gang på skrift i 1664.

I 1846 gik vognmand Andreas Mikkelsen fra Ribe og gårdejer Jens Nicolai Thaisen fra Langtved ved Haderslev sammen om at købe ”Hvelplundgård” i Sdr. Omme Sogn. Gården har oprindeligt ligget i området af gården på adressen Tolvalenvej 26. Ejendommen havde oprindeligt omkring 545 tønder hede- og moseland. I 1847 købte parret så yderligere 400 tønder land. De sidste 400 tønder land kostede omkring 6 rigsdaler pr. tønde. Omkring 1850 var kun et areal på 50 tønder land eller ca. 5 % ud af det totale areal på 945 tønder land under plov. De øvrige 95 % var næsten udelukkende uoverskuelige lyngarealer. På det opdyrkede areal græssede 2 arbejdsheste og 6 køer.

Opdyrkningen blev ikke nævneværdigt forsinket af krigen 1848-50, og i starten af 1850erne brugtes ti arbejdsheste til at trække ploven ved pløjning og ved opdyrkningen. Normalt brændte man lyngen før man pløjede jorden. Men Andreas Mikkelsen og Jens Nicolai Thaisen valgte ikke at brænde lyngen, men pløjede den derimod ned i marken. Herefter blev jorden merglet flere gange. Afgrøderne var rug, ærter, byg, kartofler og boghvede. Senere blev der dyrket havre med kløver og græsfrø. Jorden i området var meget mager og gav i gennemsnit kun 6 fold.

Mosernes udgrøftning var et andet af flere projekter på ejendommen. Moserne kunne inddeles i to kategorier på baggrund af deres beskaffenhed: 1) Moser til klyntørv – her anvendtes ikke brak og mergling, men efter pløjning, udgrøftning og en svag brænding, blev området tilsået med blandkorn og diverse rodfrugter. Det andet år blev jorden harvet og endnu engang svag brændt. Asken fungerede som kunstgødning og man kunne herefter så vårsæd og rodfrugter i større stil. Tredje år blev parcellen tilsået med kløver og græsfrø; 2) en anden del af mosen som havde en jordart, der gav lettere brændsel og hvid aske, krævede derimod betydelig mere tid og flere arbejdstimer. Her skulle der brak, brænding, gentagne pløjninger, harvning og meget mergel tilførsel. Afgrøden på mosejorden var efter nogle år 14 tønder korn pr. tønde udsæd, og derved betalte kultivering af mosejord sig bedre end kultivering af hedeland. Omkring 1853 regnede de to ejere med, at hver tønde opdyrket land stod dem i 23 rigsdaler.

Man regnede med, at der var kørt mere end 70.000 læs mergel ud på de 945 tønder land. Foruden de almindelige kornsorter dyrkedes raps, spergel, turnips, roer og hvidkål. I sommeren 1854 var der tilknyttet 16-18 faste folk foruden daglejere og akkordarbejdere. Besætningen på ”Hvalplundgård” bestod af 10 heste, 6 fedestude, 11 arbejdsstude, 15 køer og 80 får og i sommertiden var antallet af heste 14 til 18 og antallet af fedestude 20.

Gårdens udhuse bestod af stald, lade samt smedje. Fra gårdens teglværk brændtes sten til eget brug. Ved bygningerne groede en stor have op, der var indhegnet ved dobbelt stendige. Betydelige kræfter var sat i gang og i 1860erne viste resultatet sig. Vognmand Andreas Mikkelsen fra Ribe og gårdejer Jens Nicolai Thaisen fra Langtved ved Haderslev fik Landhusholdningsselskabets 2. sølvmedalje som anerkendelse for den store indsats.

 

En gårdsplads omkring 1885 (Billund Kommunes Museer)

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.