Sanders Historiske Hjørne: Nollund Klosters gård og Niels Bennedsen Hansen (1889-1964) – en hedeopdyrker

Af Carsten Sander Christensen

Kører man mellem Nollund og Grindsted, dukker Engmosevej op, en kilometers vej på venstre hånd. Kører man op ad vejen dukker der gårde op i landskabet. Engmosevej 3 og Engmosevej 4a-c. Engmosevej 3 hed i folkemunde Nollund Kloster. Den historie vender vi tilbage til i en klumme her i foråret. Engmosevej 4 dækker over Nollund Klosters tilhørende gård. Engmosevej 4’s historie går tilbage til 1700-tallet, hvor den sammen med gården på adressen Nollundvej 116 var en del af Nollund Kloster forholdsvis store jordtilliggender. Indtil starten af 1900-tallet levede gården en stille tilværelse. Ikke meget hedeareal var opdyrket og lyngen var den dominerende plante i gårdens omegn.

Niels Bennedsen Hansen blev født den 28/11 1889 i Bolhede i Øse sogn og død den 28/4 1964 på Amtssygehuset i Grindsted. Søn af Kristian Hansen, husmand og Karen Andrea Hansen fra Øse sogn. Gift med Johanne Catrine Elizabeth Hansen født den 30/8 1890 i Nr. Sejerslev i Emmerlev sogn og død den 28/1 1976. Niels Bennedsen Hansen og hustru blev gift den 20/5 1912. 7. april 1912 købte han en forsømt landejendom på 18 ha i Hejerskov, Gørding sogn. Bygningerne var gamle og forsømte og jorden var i dårlig kultur og trængte både til mergling og dræning. Merglen fandtes i markerne og i 1913 begyndte han at grave mergel til hele ejendommen. Bygningerne blev repareret og besætningen forøget så der ved afståelsen i 1919 var 20 kreaturer og 3 heste.

  1. april 1919 mageskiftede Niels Bennedsen Hansen ejendommen i Hejerskov med Nollund Klostergård i Grindsted sogn. Han gav 20.000 kr. i bytte. Til klostergården hørte 121 ha., deraf 35 ha. ager og de resterende 86 ha. henlå i mose, kær og hede. Besætningen var ved overtagelsen 22 kreaturer, 4 heste og 3 svin. Opdyrkningen påbegyndtes straks, idet der i 1915 var leveret 307 favne mergel med mergelbanen fra Stilbjerg. Kæret i Birkeholt, mosen og en del hede blev opdyrket i de følgende år, og da der i 1925 blev leveret yderligere 300 favne mergel på ejendommen kom der rigtig gang i opdyrkningen.

I 1926 købte Niels Bennedsen Hansen en traktor, som en af de første på egnen, samt en stor hedeplov. Heden kunne herefter pløjes 11 tommer dyb på en gang. Det blev revolutionerende for hedeopdyrkningen, idet heden tidligere måtte pløjes flere gange før den kunne bringes i kultur. Hedeopdyrkningen på ejendommen var for så vidt tilendebragt i 1934, da Niels Bennedsen Hansen modtog det Det Kongelige Danske Landbrugsselskabs største sølvbæger for landboflid. Der holdtes i den anledning en smuk fest for ham og hans familie efter indbydelse fra Slaugs Herreds og Omegns Landboforening.

Bygningerne har stadig måttet udvides for at svare til den forøgede omsætning. I 1923 byggedes lade, i 1927 stald, i 1928 staklade og i 1929 stuehus og svinestald. I 1938 købtes et hedelod på 25 ha., hvoraf kun 7 ha. var opdyrket. Heden blev pløjet, kultiveret og tilført mergel og opdyrkningen var tilendebragt i løbet af 1939. I foråret 1939 opførtes bygninger og indsattes besætning. Ejendommen blev overtaget en datter og svigersøn. På klostergården var der i 1951 en besætning på 65 kreaturer, 5 heste og 60 svin.

Nollund Klostergård blev en helt igennem velbygget og moderne indrettet gård, Niels Bennedsen Hansen, hustru og børn har gennem et forholdsvist kort spand af år, udført et stort og samfundsnyttigt arbejde. Der blev arbejdet med ualmindelig flid men også med forstand og indsigt. Og resultaterne er heller ikke udeblevet. Ved stuehuset var der anlagt en anlagt en smuk pryd- og nyttehave, og mod vest blev der plantet et læhegn, så vestenvindens magt er brudt. Han havde altid fulgt med på det landbrugsmæssige område. Han var således den første landmand, der her på egnen anskaffede sig en såkaldt regnkanon til vanding af sine marker i de tørre periode af året. Vandet fik han fra Engmose Bæk der løber igennem ejendommen. Da dette ikke kunne slå til, rettede han bod på det, ved at grave nogle brønde forskellige steder på markerne.

Da Niels Bennedsen Hansen i 1934 fik tildelt Det Kongelige landhusholdningsselskabs største sølvbæger udtalte formanden fra Vejle Amts Landboforening, Aage Johnsen fra Ildved, bl.a. efter at have omtalt Niels Bennedsen Hansens indsats: ”… det imponerende ved denne er det opdyrkningsarbejde, Niels Bennedsen Hansen har udført gennem årene. I alt har Niels Bennedsen Hansen i årene 1919-1934 opdyrket 130 tdr. land i Nollund. Da Niels Bennedsen Hansen i 1919 overtog gården bestod besætningen af 22 kreaturer og 4 heste. I sommer (1934) holdtes på ejendommen 75 kreaturer og 6 heste og desuden har han haft ikke så få fremmede kreaturer til græsning. Det er et arbejde der er gjort for arbejdets egen skyld og ikke for at vinde et sølvbæger. Det er en ære for landboforeningen at have en sådan familie i deres midte, og et iderigt eksempel for både unge og gamle.

Landbruget på egnen i starten af 1900-tallet Foto; Billund Kommunes Museer

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.