Bülows Hjørne: Pakker fra Røde Kors reddede Grindsted-fanger i KZ Neuengamme

Vi skruer tid og sted tilbage til en årle fredag morgen den 12. januar 1945 i Frøslev-lejren, der ligger gemt nær den dansk-tyske grænse bag vagttårne, pigtrådshegn og brede minefelter.

Ved 04-tiden lyder larm, tunge støvletramp og kommandoråb antreten, los, schnell, schnell ved de store barakker, hvor hæse SS mænd beordrer de indsatte ud på de lange midtergange til navneopråb i alfabetisk orden.

Et sandt gys for hvert et navn der råbes op –  alle er de udvalgt til deportation sydpå til den berygtede KZ Neuengamme, i folkemunde Helvedes Forgård, hvor de skal opleve rædsler og et nærmest ubeskriveligt mareridt, der for tid og evighed mejsler sig ind på deres nethinde og mærker dem på liv og sjæl

Godt 200 KZ fanger fra hele landet får 30 minutter til at pakke alt nødtørftigt sammen, og blandt dem figurerer ni modstandsfolk fra Grindsted:

skolebestyrer Mogens Høirup, civilingeniør Arne Andreasen, maskinmester Arne Hansen, landmand Mogens Eeg Sørensen, læge Børge Næsted, cand. pharm. Palle Hansen, stud. merc. Erling Nordentoft Nielsen, landbrugsmedhjælper Søren Bojsen Madsen og landmand Poul Gammelvind.

Karen og Mogens Høirup i Grindsted ved Befrielsen i maj 1945 – Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase.

I lejrens barak H 13 overrasker det ikke den 31-årige familiefar til fire sønner, civilingeniør på Grindstedværket Arne Andreasen fra Vestergade 21 i Grindsted, at hans navn bliver råbt op. Som en af modstandskampens profiler i det vestjyske har han længe haft Tysklands-transporterne hængende over hovedet som et Damoklessværd.

Arne Andreasen under besættelsen – Kilde: Privatfoto

Det kommer heller ikke bag på skolebestyrer Mogens Høirup fra Grindsted Kost- og Realskole, der er den helt centrale skikkelse i modstandsbevægelsen i Grindsted, at han er blandt de udvalgte. Han fortæller i Danske i Tyske Koncentrationslejre:”Saa blev ens eget Navn læst op med Fødselsdato og det hele. Dér stod man … Naa, saadan føltes det altsaa at blive udtaget til Tysklands-transport!”

Pakning af Røde Kors pakker – Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online

Fangerne gennes til den gamle grænsestation Harrislee, hvor togvogne er kørt frem på baneterrænet. Kun få dage senere ankommer de i overfyldte kreaturvogne til KZ Neuengamme til et inferno af morderisk barbari uden sidestykke i verdenshistorien

Ifølge historikere passerer næsten 106.000 fanger – heraf 4.800 danske – gennem Neuengamme under krigen, og under halvdelen klarer sig igennem i live. Blandt dem seks modstandsfolk fra Grindsted – tre vender aldrig tilbage.

I KZ Neuengamme føler de danske fanger sig nærmest forladt af Gud og mennesker. Mogens Høirup fortæller i Danske i Tyske Koncentrationslejre, at mange indsatte bukker under dels for mishandlinger, sult og sygdom, dels fordi alt håb lades ude i Helvedes forgård. Med Høirups ord: Mange døde tappert og uden at kny …

At danske KZ fanger overhovedet klarer sig igennem måneders mareridt i Neuengamme med nød, elendighed og barske strabadser kan først og sidst tilskrives forjættede hjælpepakker fra Danmark – de legendariske Røde Kors-pakker.

Disse Røde Kors-pakker – som mor kunne have pakket dem – indgyder danske KZ fanger fornyet gnist og livsmod midt i al den trøstesløse håbløshed med sadistiske SS-bødler, der myrder løs, møgbeskidte barakker befængt med lus og halvrådden roesuppe som dagens menu: Der er nogen, der sidder derhjemme og tænker kærligt på én. Vi er ikke glemt, vi er ikke afskrevet.

Landmand Mogens Eeg Sørensen fra ejendommen ved Tingvejen i Grindsted er havnet i blok 22 i KZ Neuengamme, da livsnødvendige Røde Kors pakker ankommer – hjælpepakker, der for mange danske fanger betyder alt og gør forskellen mellem liv og død. Med Mogens Eeg Sørensens ord: Vi følte os som fødte på ny …

Tapre glædestårer får frit løb, mens der bliver pakket ud. Snart pjanker pilskaldede og udmarvede muselmænd som overstadige skoledrenge, snart græder de som pisket af fryd og glæde og omfavner hinanden.

Sunneva Sandø – fange i KZ Ravensbrück – har i Anders Otto Stensagers bog om Kvinderne i Ravensbrück kaldt Røde Kors pakkerne vor frelse“Ingen, som ikke selv har prøvet elendighed, sult, håbløshed og kulde og den knugende følelse af ensomhed og forladthed .. vil helt kunne fatte betydningen af disse gavepakker .. Hér var pakkerne selve frelsen fra døden.”

Under besættelsens sidste halvdel bliver 20.000 af de brune papkasser med et rødt kors påtrykt måned efter måned sendt afsted fra Danmark til de danske fanger i KZ.

Røde Kors-pakker i tusindvis proppet med tørmælk, sukker, smør, ost, havregryn, byggryn, kiks, spegepølse, rugbrød, syltetøj, flæsk, dåsefisk, vitaminpiller og levertran skal i de næste mange måneder redde mange menneskeliv.

De eftertragtede tobaksvarer er ren og benhård valuta, der i KZ lejren bruges som livsvigtigt bytte- og betalingsmiddel i lejrens naturalie-økonomi men også til bestikkelse i stor stil: man kan købe sig fri for det allerværste arbejde, tiltuske sig lidt ekstra tøj og måske endda købe en medfange fri for transport til det frygtede Vernichtungslager.

Foruden fødevarer indeholder Røde Kors pakkerne dagligdags fornødenheder som medicin, sæbe, hygiejnebind, sæbespåner og lignende, og også pakker med uldne tæpper og varmt tøj som lange underbukser, sokker, uldveste, trøjer, halstørklæder, luffer og solide træskostøvler bliver afsendt.

I sine erindringer Fange nr. 69109 i Neuengamme fortæller Arne Andreasen, at ”sulten i lejren var katastrofal, men vi danske var dog priviligerede for så vidt som vi hver tredje uge fik udleveret en pakke fra Dansk Røde Kors … cigaretterne var guld værd, de var lejrens mønt, så at sige.”

Når de danske fanger har fået udleveret deres Røde Kors-pakker, bliver de stablet op i et hjørne af fangebarakken, og der sættes døgnvagt på for at forhindre tyveri. I nattens løb sniger fanger fra andre barakker sig en gang imellem hen til vinduet, hvor pakkerne er opstablet. Med Arnes ord: ”De fjernede ruderne og skar derefter pakkerne op og fjernede alt indholdet i de pakker, der lå lige indenfor vinduet.”

I Neuengamme sidder KZ fangerne fra Grindsted sammen med blandt andre den purunge Steen Lykkeberg, der er én af modstandskampens helt store profiler og fader til den senere mangeårige forstander på  Grindsted Produktionsskole Helle Lykkeberg Korgaard.

Mod krigens afslutning i maj 1945 frigives danske modstandsfolk og bringes tilbage til Danmark med de hvide busser fra svensk Røde Kors. I de hektiske befrielsesdage har danskerne overskud til også at tænke på de andre udhungrede fanger, der bliver ladt tilbage. Med Steen Lykkebergs ord i sine erindringer:

”I hver Røde Kors-pakke var der en stor spegepølse … de blev derfor samlet sammen, så der til sidst var et helt lille bjerg. En dag åbnede man lågen ud til appelpladsen, hvor lejrens øvrige fanger altid på afstand holdt øje med, hvad der kunne falde af. I løbet af få minutter udspandt der sig gribende scener, da hundredevis af fanger i vildt slagsmål tog for sig af pølserne …”

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.