Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn ønsker alle et godt tamilsk nytår

Foto: Selvan Selva.

Tamilerne verden over træder ind i år 2052

Torsdag den 14. januar 2021 er det tamilske nytår, Thai Pongal, hvor vi går ind i år 2052 ifølge den tamilske kalender. Det fejres af tamilerne verden over for at takke solen for den gode høst. I denne anledning er det en tradition, at Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn afholder en nytårsfest for alle medlemmer i foreningen. På denne glædelige dag samles vi alle på Vestre Skole i Grindsted iklædt traditionel tamilsk tøj, hvor der pyntes, leges traditionelle lege, laves Kolam (Mandala) og spises en masse god traditionel mad.  

I den nuværende situation med Corona-pandemien er det vigtigt, at vi for alvor står sammen og udviser stort samfundssind og forsøger at være et skridt foran og tage alle de nødvendige forholdsregler og restriktioner. Derfor afholdes nytårsfesten hjemme i stuerne og ikke i fællesskab, så vi alle kan passe på hinanden. 

Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn ønsker alle et godt tamilsk nytår skriver de i pressemeddelelsen.

Fakta om Thai Pongal:
Den 4 dage lange Pongal festival er ikke bare en høst festival, men også tamilernes nytår. I kontrast til de vestlige lande, troede vores forfædre på at januar måned skulle starte blomstrende. Derfor, fejrer vi først BhogiPongal, hvor man gør rent i hele huset samt skiller sig af med uønskede ting og dårlige vaner. På anden dagen fejrer vi selve Pongal, som også bliver kaldt SuryaPongal. Hovedformålet med denne dag er at takke solen for hjælpen.  Kvinderne laver pæne Kolam og det nyhøstede ris bliver kogt i en ny gryde. Når gryden koger over med Pongal, råber folk “Pongaloo Pongal” højt – man velkommer det nye år.  Den tredje dag kaldes MaadduPongal. Denne dag er dedikeret til køerne på gårdene, som er en stor hjælp i høsteprocessen. Køerne bliver på denne dag badet og bliver fodret med Pongal. Den sidste dag i festivallen kaldes KanumPongal. Denne dag er for at hygge med familie og venner, hvor der vil blive serveret sød mad, som symboliserer sødme og glæde.

Foto: Selvan Selva.

Foto: Selvan Selva.

Foto: Selvan Selva.

Foto: Selvan Selva.