Mindeord over Anders Reflund Møller

MindeordFoto: Pixabay

Carl Skallerup, Åhavevej, Grindsted, skriver mindeord over Anders Refslund Møller.

 

En god livs-ven og kollega, er pludselig taget fra os.

Vi kom begge til Grindsted ordenspoliti i april 1975.

I foråret 1980 overgik Anders til kriminalpolitiet.

I sin tjenestetid har Anders deltaget i de fredsbevarende styrker. To gange i Bosnien og en gang i Israel.

I 1978 købte Anders et nedlagt landbrug i Bøvl ved Sdr. Omme. Her boede Anders og Birthe med deres to døtre Anne og Lise i mange år.

Anders var et markant familiemenneske for sine to døtre, svigersønner og de fire børnebørn. Alle bosat i Københavnsområdet.

For at pleje familielivet købte Anders og Birthe en lejlighed på Amager.

Anders var vellidt overalt. Omgængelig, deltagende og altid hjælpsom. Anders var mild med lun humor.

Anders var aktiv morgensvømmer i 40 år.

Da han blev pensioneret fra politiet, arbejdede Anders I Billund Lufthavns passagerafdeling som servicemedarbejder.

Et ekstra job som frivillig medarbejder i butikken ved Kirkens Korshær – fik han også tid til.

Når jeg tænker på Anders, er det også duften af kaffe og rundstykker.

Nu er der kun tanken tilbage.

ÆRET VÆRE HANS MINDE.