Michael Falch har leveret et væld af fede sange og ørehængere til den danske rockhistorie. Til november kan han opleves live med Dét Band i MAGION.
Michael Falch har det seneste årti gennemgået en enestående kunstnerisk opblomstring og kommerciel succes. Han har ikke tilladt rusten at få ro, efter at coronaen udsatte hans store reunion-turné med MALURT.
Et nyt soloalbum udkommer 9. oktober – hans smukkeste nogensinde – forlyder det, og med DÉT BAND omkring sig tager han forskud på foråret 2022 og drager på en landsdækkende tur fra november til først december. MAGION rammer han den 20. november 2021.
Koncerten med Michael Falch bliver solgt som en stående koncert. I MAGION er man spændt på hvordan covid-19 restriktionerne ser ud til efteråret. Eventmanager Mads Søbye Helbo er dog fortrøstningsfuld.
”Aflyses eller udsættes koncerten vil det naturligvis det blive muligt at få refunderet billetprisen”, fortæller eventmanager Mads Søbye Helbo i en pressemeddelelse.
I MAGION forventer man dog, at koncerten kan gennemføres som planlagt til november, men skulle myndighedernes restriktioner kræve en ændring af afviklingen fra stående til siddende, tror man på forståelse for, at billetterne ikke refunderes.
Prisen for en billet er 305 kr. inkl. gebyr (285 kr. for +Partnere). Koncerten starter kl. 20.00 – dørene åbner kl. 19.30.