Hotel Hedemarken er kommet godt fra start

Kenneth Thomsen - Foto: René Lind Gammelmark

Netavisen Grindsted var onsdag forbi Hotel Hemarken i Grindsted.

Hotellet der ligger på Hedemarken blev pr. 1. december 2020 solgt til Jespersens Hotels i Brabrand. Jespersens Hotels ejere har i forvejen ikke andre hoteller men har udlejning til erhverv og privat i Århus, Grenå og Holstebro. Det er Kenneth Thomsen der er ansat som Hotelchef,der fortæller til Netavisen Grindsted at ejerne vil holde øje med hvad der dukker op i området, der vil være interessant at købe, indenfor køreafstand.

Kenneth Thomsen
Startede som 14-årig som opvasker på Hotel Propellen i Billund. Han kom i lære som tjener samme sted og efter endt uddannelse blev han en del år der ude som tjener. Efter at have være inde ved Militæret, hvor han tog nogle forskellige uddannelser, kom han tilbage til Hotel Propellen hvor han til sidst arbejde som overtjener. 

Lars Hedeby købte i 2013 Hotel Lyngheden og i den forbindelse havde han spurt Kenneth om ikke han kunne tænke sig at komme til Hotel Svanen i Grindsted. Her var Kenneth dog ikke længe, for Lars Hedeby mente der var et stort potentiale i at få ham til Billund hvor han blev restaurantchef.

De sidste par år arbejde Kenneth som teamleder hos HTH i Ølgod.

Udlejning af værelser
I december måned var der i gennemsnit udlejet 10 værelser på hverdagene. Det var håndværkere der havde gang i et projekt på en af byens store virksomheder, hvor håndværkerne arbejde i 12 timers skift. Der var på grund af Corona situationen truffet aftale med virksomheden der har sin egen kantine, at håndværkerne kunne spise morgenmad og middagsmad der ovre. Aftensmaden indtog håndværkerne rundt på de forskellige spisesteder i byen.

Her i Januar er der noget mere stille med udlejningen af værelser, men der bliver alligevel lejet lidt værelser ud i løbet af ugen, mest til håndværkere.

Take Away
Onsdag den 13. januar 2021 startede Hotel Hedemarken op med salg af Take-Away mad. Det er noget hotellet tilbyder fra onsdag til og med lørdag.

Det startede lidt stille op onsdag fortæller Kenneth Thomsen, men det havde vi også forventet. Torsdag og Fredag var rigtig gode, mens lørdag var helt fantastisk.

Man kan finde menuen på Hotel Hedemarkens hjemmeside eller på deres facebookside.

Menuen bliver skiftet hver anden måned, mens ugens ret kører kontinuerlig med udskiftning.

Super tilbud i uge 7
I uge 7 kommer der tilbud på en tre-retters menu til kun 148,- kr. pr. person. Hvis man bestiller inden torsdag i uge 7, får man en flaske vin pr. to personer når man bestiller til mindst to personer.