Vinter- eller helårsdæk i år?

Foto: PIxabay.com

Denne vinter har budt på relative små mængder af sne og is. Betyder det nye anbefalinger af dækvalg?

Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækimportørforeningen tjekker i uge 4 over hele landet de danske personbilejeres brug af dæk i denne vinter. Bilister kan derfor opleve, at der pludselig udvises interesse for bilens dæk, når man parkerer på en offentlig parkeringsplads.

Oplysning om dækvalg vigtig

”På trods af den milde vinter har der allerede været mange meldinger om glatføreuheld i medierne,” siger Volker Nitz, Rådet for Større Dæksikkerhed. ”Selv om vinteren er mild, så er det stadig rigtig god fornuft at bruge vinterdæk, og for de, som ikke kører så meget eller kan lade bilen stå, hvis der for alvor kommer sne og is, kan helårsdæk også være en løsning. Derimod er sommerdæk et totalt ”no go” selv i milde vintre, da vejgrebet forringes betragteligt, og bremselængden forøges dramatisk.”

Bekymret for udvikling

”Som konsekvens af corona-situationen og de deraf færre kørte kilometer på vejene er vi lidt bekymrede for, at skiftet fra sommerdæk til vinterdæk i efteråret måske er gået lidt i glemmebogen. Men skal man ud på en kold vintervej, snedækket eller ej, er det en nødvendighed, at bilen er forsynet med det bedst mulige vejgreb – og det er altså ikke sommerdæk,” siger Volker Nitz.

Andel af helårsdæk stigende

Helårsdæk er i dag meget bedre end for blot få år siden, og flere danske bilister vælger denne løsning. Hvor mange, det er, vil indgå i undersøgelsen, som altså løber af stablen i uge 4. Men helårsdæk er ikke nødvendigvis det rigtige valg.

”Helårsdæk fra premium-producenterne er blevet markant bedre, men er stadig et kompromis. Skal bilen være klædt på til at yde det optimale, så gælder reglen om vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren stadig,” slutter Volker Nitz i en pressemeddelelse fra Rådet for Større Dæksikkerhed.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.