Claus Jessen er netop startet som ansvarshavende redaktør på Newsbreak i Grindsted
Claus Jessen er født og opvokset i Hedensted, gik på Gymnasiet i Horsens. Han ville egentlig gerne være læge men det droppede han. Så ville han gerne være advokat (læse jura), men mens han gik på gymnasiet, blev han bedt om at lave en anmeldelse til skolebladet. ”Det er lidt mærkeligt, for jeg kan næsten sætte klokkeslæt og dato på, hvornår jeg gerne ville være journalist” fortæller han. ”For da jeg havde siddet og skrevet den anmeldelse en sen aften, på en skrivemaskine selvfølgelig, så kunne jeg mærke, at det er det jeg skal”.
Efter gymnasietiden fik Claus Jesssen en aftale med en lille ugeavis, der var i Horsens (Horsens Avis). Han rejste til USA som 19-årig og skrev artikler fra USA til den pågældende ugeavis. Claus husker den første artikel han skrev mens han var i USA. Det var med den kendte skuespiller James Stuart. ”Efter at have været i USA i et halvt år, blev jeg ansat ved avisen et halvt år, indtil jeg søgte ind på Journalisthøjskolen, hvor jeg kom ind i første omgang”, husker han.
Læste på journalisthøjskolen i fire år og var i praktikperioden i praktik på Vejle Amts Folkeblad, hvilket han var rigtig glad for. Først i Brande hvor Jan Svendsen var redaktør. Her lærte han en forfærdelig masse, gik til generalforsamlinger og alt muligt andet for at lave interviews. Man skulle jo kunne alt.
Fik job på Vejle Amts Folkeblads redaktion i Grindsted
Da han blev færdig med journalisthøjskolen var der en stilling ledig på Vejle Amts Folkeblads lokalredaktion i Grindsted. ”Men der var mange af de andre, der havde gået på Journalisthøjskolen, der var for fine til at søge på Vejle Amts Folkeblad, i hvert fald til Grindsted” husker Claus Jessen. Men Claus ville have et job, så han søgte jobbet og kom til Grindsted. Var på redaktionen i Grindsted i et år, men trods den korte tid var det et meget lærerigt år og han var meget glad for det. ”På det tidspunkt var Hans Jørgen Thulesen redaktør. Et fantastisk menneske, en god læremester” siger Claus Jessen.
”Det var den hårde måde at lære tingene på, for da jeg havde været her i en uge, sagde Hans Jørgen, at han tog på ferie i tre uger”. Derfor måtte Claus Jessen og en journalistpraktikant passe redaktionen i de tre uger. Det var en hård måde at lære det på. Claus Jessen fortæller at han holder ufattelig meget af Grindsted og han har så mange gode minder. Blandt andet passede han forældrenes hund, da de også var på ferie, så Claus havde hunden med sig ned på redaktionen, og på græsset overfor Sygehuset blev den så luftet et par gange om dagen. Selv om han nu har været på Newsbreak i snart en måned, har han endnu ikke haft tid til at gå en tur rundt i byen,” men jeg glæder mig faktisk til det, skal da også lige forbi lokalerne hvor Vejle Amts Folkeblad dengang havde redaktion”, siger Claus Jessen.
En mand kom og kiggede
Claus Jessen husker den første mand der nogensinde kom ind på redaktionen. Han satte sig i praktikantens stol overfor skrivebordet, så kiggede han bare på mig og jeg kiggede på ham, og jeg vidste ikke hvad han ville og spurgte ham derfor “hvad kan jeg hjælpe dig med”?. Så stak han tungen ud, jeg kiggede forbløffet på tungen, hvorefter han siger “synes du ikke min tunge den er for blå”. Jeg svarede: ”det ved jeg ikke, jeg tror mere det er en læge du skal snakke med om det, end det er en journalist”. ”Nå” sagde han så og knappede frakken og gik.
Claus Jessen her ved døren ind til Vejle Amts Folkeblads tidligere redaktion i Grindsted – Foto: René Lind Gammelmark
Mødet med boksesporten
”Warley Jochumsen, hvis du læser det her, må du gerne kigge op på Newsbreak.dk’s redaktion over biografen. Warley var jo formand for bokseklubben i Grindsted. Han kom ned på redaktionen for at få mig til at dække den kommende boksekamp i weekenden på Grand Hotel. Det var ikke sådan, at han pænt bad mig om jeg ville komme og dække kampen. Han havde en klar forventning om at jeg dækkede det. Jeg havde weekendvagten den weekend det foregik, så jeg tog hen til stævnet. Jeg havde ikke skyggen af forstand på boksning. Jeg var ikke så sports interesseret, så jeg sad og kiggede på kampene, tog nogle notater, skrev hvad de hed når de kom ind fra højre og venstre, og nu lå der en ned, en stod op og så var der nogen der fik armene i vejret”.
”Det var sådan set det. Det var noget med, at så var negeren knaldet i gulvet. Det var i min optik det rene pip. Næste dag, Vejle Amts Folkeblad var jo en eftermiddagsavis, da avisen var udkommet, sad jeg med ryggen til døren. Så lyder der et brag, der var nogle svingdøre på redaktionen. Så stod Warley der, han var jo en stor mand, der jo arbejdede på slagteriet den gang og havde masser af muskler. Han står der i undertrøje med korslagte arme og stirrer på mig. Jeg tænkte bare, hold nu op, det bliver det næste knock-out der kommer nu. Jeg var ikke stolt ved den artikel. Warley sagde ” det rart at vi omsider har fået en mand i den her by, der overhovedet forstår noget om boksning, og du kommer bare ned til det hele, og så gik Warley igen”.
Hvorfor Ekstra Bladet ?
Claus Sørensen var redaktør på Vestkystens lokalredaktion i Grindsted og vi konkurrerede jo. Det der var med til at gøre at jeg kom på Ekstra Bladet, var et drab der var blevet begået på Grand Hotel (Granitten/red). Jeg fandt et billede, som vi så brugte i Vejle Amts Folkeblad. Hurtigt efter blev jeg ringet op fra Ekstra Bladet, der gerne ville bruge historien. Der fik jeg skabt forbindelsen til Ekstrabladet. Jeg ville gerne være blevet et par år mere på Vejle Amts Folkeblad, men pludselig fik jeg muligheden for at blive Ekstra Bladets mand i Jylland. Jeg synes det er sjovt jeg ligesom er startet her i Grindsted og slutter her i Grindsted.
Det jeg godt kan lide ved Grindsted, er det engagement jeg har følt der er omkring byen. Jeg kan godt lide, når lokalsamfundet er stolte af at være i det lokalsamfund. Storbymennesker er stolte af deres statuer, deres store kirker mv. For mig er det, at man er stolt af sin by, man er glad for at være i den, det kan godt være den ikke er så stor, men så er der nogle andre kvaliteter, som når man kender lige den der kan fixe det, man kender den der kan ordne det, man kan lige selv hjælpe der og der, det er en fantastisk ting !
Var på Ekstra Bladet sammenlagt i 33 år
Til spørgsmålet om hvad Claus Jessen tænker om skiftet fra Ekstra Bladet til Newsbreak siger han: ”Jeg føler mig dybt priviligeret. Jeg har været 33 år sammenlagt på Ekstra Bladet af tre omgange, og sagde for flere år siden til chefredaktør Poul Madsen, at han ikke skulle regne med at jeg vil være her, enten til jeg falder død om eller jeg når pensionsalderen. Jeg vil prøve noget andet inden da. Da jeg så fik mulighed for at kunne søge en frivillig fratrædelsesordning, fordi der var blevet fyret så mange i København, så tog jeg springet. Jeg var Ekstra Bladets mand i Esbjerg
Har været jo altid været ansat i store virksomheder, både Ekstra Bladet, og TV2 der jo er store steder. Derfor synes jeg det er vidunderligt at være et lille sted, det er lokalt, det er i øjenhøjde og flinke mennesker. Jeg er blevet taget så godt i mod af de ansatte og af Uffe Dahl, så jeg er meget taknemmelig. Jeg begynder nu lige så stille at finde formen her på mit nye job. Det tager lang tid, der er meget der skal læres, grundelementerne i det journalistiske arbejde er de samme, men det er en anden arbejdsgang. Uffe har jo lavet alt det hårde arbejde med opstarten af Newsbreak.dk, og nu kommer jeg så fra vest og kan begynde at kunne plukke nogle af de nemme frugter ved at skabe noget mere dynamik, gøre sitet lidt mere frækkere og pågående. Jeg er blevet ansat for at skærpe profilen, det er en helt klar aftale med min ansættelse. Profilen skal være mere tabloid, vi skal være frækkere, vi skal tage det bedste fra Ekstra Bladet, vi skal hente noget fra ugebladsverdenen, men først og fremmest skal vi lave tabloid journalistik hvor det er mennesket der er i centrum.
De enkelte historier skal ikke bare spadsere afsted uden hovedperson, vi skal ikke været et public service organ, der skal føle os forpligtet til at skrive om noget specielt. Vi skal selvfølgelig skrive om Corona, da det er en samfundsopgave. Vi skal være et oplevelses og fascinationsmedie.
John Skou husker Claus Jessen fra dengang, hvor John var sportsmedarbejder på Vejle Amts Folkeblad:
Mediebilledet i Grindsted var i starten af 80’erne ganske anderledes end vi kender det i dag. Vejle Amts Folkeblad og Vestkysten var to konkurrende lokalviser der kæmpede bravt om at være først med nyhederne. Det er ikke som i dag hvor begge aviser indgår i et stort mediehus og det er de samme artikler og den samme medarbejder der skriver til de to aviser.
I 80’erne var der Vestkysten der havde 3-5 medarbejder og selvstændig Grindstedkontor og Vejle amts Folkeblad der havde en Grindsted redaktion med 3 journalister og en sportsmedarbejder og en Billund redaktion med 1-2 journalister. Da var der virkelig fokus på det lokale.
En tendens dengang var nok at man naturligvis lagde stor vægt på det lokale, ville gerne have spændende historier men at man også på sin vis gik lidt på listesko ind i mellem for samtidig med at man gerne ville afsløre spændende historier og skrive om meget mere ud over pligtstoffet, ja så var man jo også afhængig af at de lokale annoncerede i avisen og man skulle derfor ind i mellem passe lidt på at man ikke skrev for negativt om foreninger og virksomheder. Det kunne gå ud over annoncekroner.
Hele det fundament blev der rykket lidt rundt på da Claus Jessen blev ansat på VAF. Han var ikke tilfreds med den glatte overflade som til en vis grad kendetegnede lokaljournalistikken og ville allerede dengang stikke spaden dybere i jorden end hidtil og grave ned i hvad der virkelig skete i lokalområdet når man ridsede i lakken. Hvad gemte der sig under den fine overflade. Jeg var ansat som sportsmedarbejder på det tidspunkt og kan huske hvordan dels det sprog der blev skrevet i var fornyende og frisk og meget direkte. Og ikke mindst at der blev taget fat i emner og afsløringer som der ikke tidligere var grebet fat i.
Jeg har flere gange overværet hvordan Claus lavede interviews med folk hvor han havde fat i en sag og hvordan han virkelig kunne få dem på glatis med sin spørgeteknik, hvor han i den grad holdt folk fast i hvad de også havde sagt tidligere, men måske selv havde glemt. Og adskillig gange fik dem på glatis hvor de pludselig modsagde sig selv. Og det gjorde at han allerede dengang blev kendt som den lidt bidske hund og at VAF faktisk tog føringen med den mere direkte lokaljournalistik i forhold til vestkysten.
Hvor det ind i mellem næsten var VAF der turde hvor andre tier. Og flere gange endte historier som Claus fandt i lokalområdet da også som landsdækkende nyheder og det var ofte at Claus havde historier på forsiden. Jeg tænkte allerede dengang at det var da i den grad journalistik som man ville gøre det på Ekstra Bladet.
Og var dermed heller ikke overrasket da han så kom til Ekstra Bladet. For den direkte måde og afsløringer af uretfærdigheder og altid skrevet i et frisk og letforståeligt sprog, ja det var den stil som Claus brugte. Og samtidig var han en virkelig dygtig journalist.
Allerede dengang havde han i øvrigt lidt gang i guitarspillet. Har faktisk siddet og jammet med ham ved flere lejligheder dengang. Så samtidig med at han allerede dengang var den bidske og meget vågne journalist, ja så var han også privat et super frisk og sympatisk bekendtskab. Men det er værd at bemærke, at han allerede den gang havde et klart billede af at det er uretfærdighederne der skal afsløres og at det er de “sm唑s sag der skal tales og deres rettigheder der skal beskyttes. Og at han allerede dengang havde en meget direkte skrivemåde og en klar mening om de ting han havde med at gøre. Aldrig uretfærdigt, men borende i historien indtil sandheden kom frem.
