Familieoplevelser på trods af restriktioner

PR-FDoto: Red Barnet Billlund

Når man ikke må gøre det ene, må man finde på noget andet. Og dét gjorde vi så i Familieoplevelsesklubben i Billund Kommunes Red Barnet lokalforening, da vi i lørdags var på virtuel tur med vores tilknyttede familier – sammen hver for sig i både Sdr.Omme, Grindsted, Vorbasse og Filskov

PR-FDoto: Red Barnet Billlund

’Vi holder meget af vores familier, og vi ved det gør en stor forskel for dem, at vi frivillige laver arrangementer, hvor vi kan samles og opleve nærvær og fællesskab. Derfor kunne vi ikke bære at aflyse endnu et arrangement, og fandt derfor på at give dem en helt ny udfordring her i tiden med restriktioner’ – siger Vibeke og Anny som er Familieklubledere. Heldigvis tog alle sammen godt imod udfordringen, og det blev en fantastisk dag, hvor seks familier gik tur hver for sig og tog billeder undervejs, som blev delt med hinanden på vores facebookside. Senere på dagen blev der holdt virtuelt fællesmøde, hvor børn og forældre fik mødt hinanden og delt dagens oplevelser. Forplejning blev der også sørget for i form af gavekort til take-away mad til alle familier.

PR-Foto: Red Barnet Billund

Det blev bestemt en god og anderledes dag, og der var stor taknemmelighed for take-away gavekortet. Alle glæder sig dog til, at vi igen kan være samlet rigtigt og komme på en tur sammen. ’Jeg vil hellere med på en tur sammen med jer. Det er sjovt. Men det med gavekort til maden er da ok😉’ – som en af drengene sagde med smil i stemmen, da Vibeke spurgte hvad han synes om dagen.

Vi krydser fingre for at februar måneds arrangement kan gennemføres sammen i virkelig forstand skriver de i en pressemeddelelse.