Bülows Hjørne: Grindsteds tyskertøser, stikkere og værnemagere

Af Louis Bülow

En råkold efterårsdag midt under besættelsen gik statsminister Vilhelm Buhl til mikrofonen i radiohuset i Rosenørns Allé. Med alvorstung stemme fordømte landets førstemand modstands-bevægelsens sabotageaktioner og opfordrede danskerne til at angive modstandsfolkene.

Også i Grindsted trådte stikkere, informanter og værnemagere i tyskernes tjeneste og solgte for ussel mammon modstandsfolk til en barsk skæbne ved at forsyne Gestapo med fatalt afgørende informationer.

Det illegale blad Grindsted Posten, der under besættelsen blev distribueret over hele Grindsted-egnen fra 1944, udstedte i sit andet nummer en skarp og utvetydig advarsel til de mennesker i lokalområdet, der blev set som tyskvenlige: stikkere, medløbere, tyskerpiger og andet godtfolk:

Grindsted Posten – Kilde: Besættelsesamlingen Grindsted

X har forsøgt at overbevise forskellige Mennesker om, at han ikke er Stikker. Om det er lykkedes, skal vi lade være usagt. Han har dog ikke forsøgt at bortforklare sin Kørsel for Værnemagten … Y i Hejnsvig kører udelukkende for Tyskerne, men ham kan de vel ordne i Hejnsvig ? … Z har flere gange truet med at anmelde anderledes tænkende til Værnemagten. Hun kan jo prøve, om hun tør!”

Men selv så stærke ord afskrækkede ikke svage sjæle fra lettjente penge, og Gestapo kunne på grundlag af oplysninger fra stikkere fra Grindsted fredag den 6. oktober 1944 indlede en storstilet jagt på en række medlemmer af modstandsbevægelsens organisation i Grindsted.

Frem til mandag den 9. oktober lykkedes det tyskerne at optrævle flere illegale modstandsgrupper i det sydjyske område, og 12 lokale modstandsfolk med skolebestyrer Mogens Høirup fra Grindsted Kost- og Realskole i spidsen blev efterfølgende arresteret og deporteret til de frygtede KZ-lejre sydpå. Tre vendte aldrig tilbage: Søren Bojsen Madsen, Palle Hansen og Arne Mikael Hansen.

Også i Hejnsvig huserede nådesløse stikkere, og kun få uger før befrielsen bredte chok og sorg sig i det lille landbosamfund, da den 22 årige Jens Thue Jensen, født i Fugdal, blev taget af Gestapo under en razzia på Kolding Banegård og senere henrettet. Han var netop kommet ind med toget fra Esbjerg, og en kvindelig stikker udpegede Jens Thue, da han steg ud af toget.

Hejnsvig dreng og modstandsmande: Jens Thue Jensen – Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase

 

Ved befrielsen i maj 1945 blev jagten i Grindsted sat ind på dem, der befandt sig på den forkerte side af kridtstregen. Svært bevæbnede folk fra Modstandsbevægelsen trawlede byen igennem med lange interneringslister. Hér spillede Bovrup-kartoteket en vis rolle som medlemskartotek for DNSAP med 50.000 navne på danske nazi-medlemmer.

Af lokale navne figurerede blandt andre postassistent Olaf Grunnet, ekspedient Lauritz Christian Lorenzen fra Borgergade og arbejdsmand Carl Valdemar Petersen fra Billund.

Selvtægten florerede, og med hænderne i vejret blev lokale nazister, stikkere, værnemagere, medløbere og tyskertøser kørt gennem byen stående på ladet af åbne lastbiler og overladt til folkemængdens pøbeljustits med hån, spyt og snot drivende ned ad ansigterne.

Den fhv. købmand Arnold Larsen fra Borgergade i Grindsted blev sigtet, ikke alene for at have drevet værnemageri i stor stil som entreprenør på Vandel Flyveplads, i Nymindegab og i Vejle, men også for overtrædelse af Straffelovstillægget om forræderi og landsskadelig virksomhed.

Det var ikke småsummer, Arnold Larsen arbejdede med. Det sidste år var han Grindsteds største skatteyder med 6.200 kr. i kommuneskat mod 264 kr. året i forvejen.

Vi runder af med Grindsteds Tyskertøser og Feltmadrasser – et udtryk brugt om dé piger, der havde intim omgang med tyske soldater. Ved befrielsen blev de klædt af til spot og spe, fik barberet håret og kronragede kørt rundt i gaderne på åbne ladvogne. Brændemærket for tid og evighed af dén skam, der omgav dem og deres familier.

Tyskertøser blev kronraget ved befrielsen – Kilde. Frihedsmuseet

Skoledrengen Erik Thomsen Sørensen fra Hovborg var dengang elev på Grindsted Kost- og Realskole: ”Vi foragtede disse piger og skjulte ikke denne foragt, når vi så dem promenere med de tyske soldater …”

Epilog.
I de hektiske befrielsesdage i maj 1945 kunne den socialdemokratiske politiker Vilhelm Buhl krone en smuk politisk karriere med sin udnævnelse til statsminister i befrielsesregeringen. Også en gade fik han opkaldt efter sig: den 1. december 2012 navngav Københavns Kommune en gade i statsministerkvarteret på Islands Brygge Vilhelm Buhls Gade.

Den samme Vilhelm Buhl, der under besættelsen havde fordømt modstandsbevægelsens sabotageaktioner og opfordret danskerne til at stikke modstandsfolk og frihedskæmpere til myndighederne …

Vilhlem Buhl – Kilde: Wikipedia

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.