Morten og Magnus Kühl har startet Kühl El & Teknik

Morten Kühl til venstre og Magnus Kühl til højre - Foto: René Lind Gammelmark

Brødrene Morten og Magnus Kühl fra Grindsted startede den 1. januar 2021 firmaet Kühl El & Teknik ApS.

Firmaets hovedopgaver vil komme til at ligge i Alarmanlæg og El og de er allerede nu klar ved telefonen på 5022 5055.

Med deres uddannelser har de mulighed for at lave alt inden for el, alarmer og overvågning, men de har specialiseret sig i tekniske installationer som intelligente bygningsinstallationer, alarmer, netværk, tv-overvågning, adgangskontrol mv.

Vi skal ikke ud og konkurrere med byens el-installatører fortæller Morten og Magnus, for de andre har deres arbejdsområde mens vi har vores specialer. Derfor håber vi på at kunne få et godt samarbejde med de andre i byen, så vi ved fælles hjælp, kan løse alle de forskellige opgaver der nu måtte komme hos os alle sammen.

Morten bor i Grindsted og Magnus bor i Esbjerg
De har hver sin VW Transporter hvor de har lageret, og så kører ud hjemme fra til de opgaver de får rundt omkring i landet.

I december startede forberedelserne til virksomhedsstarten, indkøb af biler mv. samtidig med at de passede deres arbejde hos deres tidligere arbejdsgivere. Det tog ca. tre uger at få de nødvendige tilladelser og godkendelser.

De vil  have glade og tilfredse kunder. Vi vil servicere vores kunder dvs. når de ringer, så skal vi også kunne hjælpe dem med problemerne fortæller de.
Morten siger “har vi glade kunder, så har vi et sundt firma”.

Kühl El & Teknik er allerede godt i gang, folk kender os jo på Kühl navnet, og El indikerer at den ene del af virksomhedens to ben, Teknik er den anden del.

I morgen skal vi ud til en kunde hvor vi skal lave noget netværk.  

Vi supplerer hinanden godt og kan begge lave alle de forskellige ting inden for både el og teknik.

Morten og Magnus’s søster Malene har firmaet TalTech i Esbjerg, så hun skal skal sørge for regnskabet, mens de selv skal sørge for at få faktureret det udførte arbejde.

Kühl El & Teknik er ISO9001 certificeret og autoriseret elinstallatør.

Morten Kühl
Uddannet elektriker, blev uddannet hos Kristian Møller Pedersen i Grindsted i 2011
Arbejdet som alarmmontør i ca. 10 år
Værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, og derefter frivillig brandmand i Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Magnus Kühl
Uddannet elektriker, blev udlært hos Blåvand Elcenter i 2018
Uddannet sig til El-Installatør i 2020 
 

Du kan læse mere på www.kuhlelogteknik.dk