Home Grindsted/Billund topper lokal salgsliste

PR-Foto: Home

Home Grindsted/Billund ser tilbage på et forrygende godt år for boligsalget. Faktisk så flot at forretningen har solgt hjemmet for fleste lokale boligejere

Den lokale Home-forretning på Vesterbrogade i Grindsted har svært ved at skjule glæden i disse dage – og det er ikke blevet nemmere nu, hvor der ligefrem står et gyldent trofæ for indsatsen.

Home Grindsted/Billund er én blandt 37 Home-forretninger i hele landet, der er markedsleder. Altså den lokale ejendomsmægler, der har solgt flest boliger i postnummer 7200 i hele 2020 ifølge tal fra Boligsiden pr. 31. december 2020.

Indehaver Tina Brødsgaard Mathiesen er stolt af det forgyldte 1-tal, men mest af alt glad på vegne af sine medarbejdere og mange tilfredse sælgere, der igen i år har vist Home tillid ved at lade dem stå for salget af hjemmet.

Det er ikke let at sige farvel til sit hjem. Men når det er tid, skal det gøres ordentligt, fremhæver hun.

Hele teamet hos home i Grindsted er for længst trukket i arbejdstøjet, så flere kunder kommer godt hjem i 2021.

”Der er rigtig god aktivitet, og også noget mere end der normalt er i januar måned” oplyser Tina. Vores største udfordring er at få huse nok til salg, så overvejer man at sælge er det et rigtig godt tidspunkt skriver de til Netavisen Grindsted.

Det er tredje år i træk Home Grindsted/Billund har vundet denne præmie, og Tina Brødsgaard Mathiesen fortæller til Netavisen Grindsted, at de vandt prisen torsdag, ved Home’s landsmøde der i år blev afholdt online pga. Corona.