Spar turen til genbrugspladsen: Mere skrald hentes hos borgerne

Foto: René Lind Gammelmark

Inden længe kan man også få afhentet farligt affald og tekstiler direkte fra sin husstand.

Fremover skal der indsamles 10 typer af affald fra borgernes husstande. Det var et af hovedelementerne i den grønne klimaplan, som et stort flertal på Christiansborg vedtog i juni 2020.

Aftalen indebærer, at indsamlingen af affald i Billund Kommune snart bliver udvidet, da det bliver et krav, at der også kan indsamles farligt affald, drikkekartoner og tekstiler fra borgernes husstande.

Det betyder konkret, at der bliver udleveret en genbrugsbeholder mere ved hver husstand samt en rød kasse, så der er mulighed for at sortere affaldet i de 10 typer.

Ved et typisk parcelhus vil der derfor stå det eksisterende dobbeltstativ til mad- og restaffald samt to beholdere til genbrugeligt affald og en rød kasse til farligt affald. Tekstiler skal anbringes i en særskilt pose, som placeres på låget af en af genbrugsbeholderne, når det skal indsamles – præcist som borgerne i dag kender fra husholdningsbatterier.

”Vi håber, at borgerne vil opleve det som lettere at komme af med affaldet, når man ikke længere behøver at køre til genbrugspladsen for at aflevere farligt affald og tøj,” siger Per Nyhus, formand for Teknik- og Miljøudvalget i en pressemeddelelse.

Planen er, at den nye ordning træder i kraft 1. januar 2023. Indsamlingen af tekstiler gælder dog allerede fra 1. januar 2022. Ved etageboliger bliver der etableret fælles affaldsløsninger.

Fakta:

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik 16. juni 2020 aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.

Planen stiller krav om husstandsnær indsamling af 10 affaldstyper:

  • Mad
  • Rest
  • Metal
  • Glas
  • Plast (både blød og hård)
  • Pap
  • Papir
  • Drikkekartoner
  • Farligt affald
  • Tekstil

I dag indsamles næsten alle af de ovenstående 10 fraktioner i Billund Kommune. De nye fraktioner, der skal implementeres i Billund Kommune udgør:

  • Farligt affald
  • Drikkekartoner
  • Tekstil

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.