Af Louis Bülow
Da bestyrelsen for Grindsted Produktionshøjskole for år tilbage ansatte Helle Lykkeberg Korgaard som skolens forstander, sikrede man sig ikke alene en dygtig og kompetent kvinde for bordenden, der skulle stå i spidsen for store forandringer og sikre nye tiltag omkring skolen.
Den 1. august 2015 ændredes navnet således til Produktionsskolen, og hele institutionen blev flyttet fra Vejle Landevej 57 til Tårnvej 135 i Grindsted.
Produktionsskolen – Foto: René Lind >Gammelmark
Men bestyrelsen fik også ansat en skoleleder med et pust af historiens vingesus i bagagen – Helle Lykkeberg var datter af en af af besættelsestidens helt store profiler, der gik forrest i kampen mod Gestapos tyranni og undertrykkelse.
Steen Lykkeberg – for ham var det – var blandt de alleryngste i modstandskampen og allerede som purung arbejdsdreng på Chr. Nielsens Armaturfabrik i Horsens meget aktiv i det illegale arbejde.
I maj 1940 beordrede tyskerne armaturfabrikken til at fremstille ventiler til tyske ubåde, og den unge arbejdsdreng forsøgte i det skjulte at sabotere arbejdsprocessen. Som han senere beskrev det i sine erindringer: “Med en kørne, jeg havde i lommen, slog jeg et mærke i sædet på nogle af dem, så de var ubrugelige, når de nåede frem til bestemmelsesstedet …, men værkførerens svoger Egon P. opdagede det og sladrede.”
Et kontrol-check afslørede 20-30 defekte ventiler, men Steen klarede den. Han fortalte senere: “… de blev gemt af vejen ved gode arbejdskammeraters hjælp, og hvis de ikke er fundet endnu, ligger de gravet ned i haven i Frederiksberggade 20, hvor vi dengang boede.”
Snart begyndte hans gruppe af unge modstandsdrenge at udføre dristige sabotageaktioner med brandbomber rettet mod tyske togvogne, og tyskerne var ved at komme på sporet af dem.
Den 22. juni 1941 gik det danske politi i gang med en landsomfattende razzia for at arrestere en række danske kommunister. Steen oplevede at se sin far Nicolaj Lykkeberg blive hentet i hjemmet, indsat i Vestre Fængsel og derefter interneret i Horserødlejren. Han fortalte i sin bog: ”Da de gik med fatter, flød vores hjem som efter et hærværk. Min far sagde: Nu løber vi linen ud og så mig fast i øjnene.”
Snart begyndte jorden at brænde så meget under Steen, at han i al hast måtte flygte og gå i skjul i Aarhus. Her fik han kontakt med en fremtrædende modstandsmand David Hejgaard, der dengang var ledende i opbygningen af et omfattende modstandsnetværk i Midtjylland.
Steen Lykkeberg, nu 18 år gammel, kunne ufortrødent fortsætte sit modstandsarbejde, hvor han under det illegale navn Bitte Søren deltog i såvel industri- som jernbanesabotagen, ligesom han rejste som kurér for David Hejgaard på farefulde ture til København og Odense.
Han duplikerede og fordelte løbesedler og tryksager i tusindvis og lå i fast rutefart overalt i det jyske område. Han yndede at opsøge cafeer og restauranter, hvor tyskerne var stamgæster, og ubemærket lade illegale blade glide ned i jakkelommer og tasker i garderoberne.
Steen Lykkeberg der var far til Grindsteds Helle Lykkeberg Korsgaard – Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase
I slutningen af 1942 blev Steen sendt til Aalborg, hvor han igennem nogle måneder bistod Johannes Poulsen, der var en af lederne af den nordjyske modstandsbevægelse. Steen foretog en række rejser til byerne omkring Limfjorden med illegal post og tog også til København og Esbjerg som kurer.
Midt under besættelsen indførte tyskerne militær undtagelsestilstand, og i de dage var duplikatoren hos Steen rødglødende. Tusindvis af løbesedler med opfordringer til generalstrejke blev duplikeret og uddelt. Også i forbindelse med redningen af de danske jøder var han aktiv.
I sommeren 1944 blev godt 20 aarhusianske modstandsfolk taget af tyskerne – alle stukket af den berygtede storstikker Grethe Bartram, der under dække af sin tilknytning til det kommunistiske parti havde infiltreret modstandsbevægelsens organisation i Aarhus.
Grethe Bartram – Kilde: Besættelsesmuseet Aarhus
Hun lod sig uden skrupler hverve som agent og angav mod ussel mammon familiemedlemmer og nære venner til Gestapo – næsten 70 mennesker. Halvdelen blev efterfølgende deporteret til tyske KZ lejre, og ni vendte aldrig tilbage. Blandt ofrene var hendes egen bror, hendes mand og hendes søns plejefar.
Grethe Bartram havde kendt Steen Lykkeberg helt tilbage fra tiden som Ungpionèr men stak også ham til Gestapo. Han blev taget den 14. juli 1944 midt i Aarhus foran Domkirken.
Han forsøgte desperat at flygte men blev overmandet: ”Jeg nåede lige at se et glimt af Grethe Bartram ovre på den anden side af Store Torv i en indgang til en forretning. Endnu drømte jeg ikke om, at hun var forræderen.”
Grethe Bartram fik udbetalt sit hidtil største honorar af Gestapo for en enkelt fangst omregnet til kr. 10.000 i vore dages penge, mens Steen Lykkeberg blev kastet i en fængselscelle og udsat for grove mishandlinger og skånselsløs tortur. Tøjet blev revet af ham, han blev gennembanket med stokke, fik brækket fingre og det, der var værre. Det skete, at han blev lagt hen over nogle varmerør og pisket til blods med læderrem og spænder.
Men Gestapo kunne ikke knække ham, og han blev overført til den danske interneringslejr i det sønderjyske Frøslevlejren, hvor han blev sat i mørkearrest i barak 17.
Den 6. oktober 1944 blev Steen Lykkeberg deporteret videre til KZ Neuengamme, men nærmest mirakuløst klarede han sig igennem opholdet i den berygtede KZ lejr i live. Syg og helt udmarvet vendte han tilbage til Danmark i maj 1945 med de hvide busser fra svensk Røde Kors.
Steen Lykkeberg var da 21 år gammel og vejede sølle 38 kg.
Efter krigen var han i en årrække tillidsmand på Kirks Telefonfabrik i Horsens, og i 1965 blev han fællestillidsmand på virksomheden. Steen Lykkeberg – én af modstandskampens sande helte – døde onsdag den 29. november 2006, 82 år gammel. Han udgav i 1983 bogen om sit dramatiske liv Nu løber vi linen ud.
Han beskrev her det første bevægende gensyn med sin far efter befrielsen: ”Vi omfavnede hinanden – tårerne løb ned ad kinderne både på ham og mig, os, der ellers aldrig viste vores følelser for hinanden på den måde. Han klemte mig ind til sig og blev ved med at gentage: Godt, du er i live – godt, du er i live! Mor græder hele dagen af glæde.”
