Sanders Historiske Hjørne: Jørgen Glavind – Hedens maler på Grindsted egnen

Af Carsten Sander Christensen

Grindsted-Billund egnen er ikke ligefrem kendt for et utal af malere, der har portrætteret den jyske hedeegn. Men nogle findes der. De fleste er dog det man vil kalde amatørmalere. En maler skiller sig imidlertid ud – hedemaleren Jørgen Glavind. Igennem flere årtier malede han heden og især lysets skarpe styrke herude om sommeren. Ja han købte endog et stykke jord som han kaldte Glavinds Hede. Denne lille jordlod ligger på højre hånd når man drejer ned ad Vesterhedevej fra Tingvejen. Nabo til den gamle spejderhytte Pinerpok, der lå på adressen Vesterhedevej 4. Hytten blev revet ned omkring 2013.

Jørgen Glavind blev født i 1861 nær Randers. I de følgende årtier var der især tre ting der forandrede Danmark og kom til præge malerens liv. 1) nederlaget i 1864, 2) jernbanens udvikling i riget og 3) hedens opdyrkning og landskabets forandring. Oprindeligt havde Glavind tænkt sig at arbejde i landbruget, men efter nogle år i erhvervet ombestemte han sig. Den 1. maj 1888 – efter 9 måneder som privatelev ved DSB – blev han antaget ved de Østsjællandske jernbaner som ekspeditionselev og ansat den 15. juli 1888 som assistent ved Faxe Banen. Ni år senere den 1. september 1897 blev han ansat som stationsforstander på Vandel Station. Efter seksten år i Vandel blev han stationsforstander i Grindsted den 1. maj 1914.

I de sidste år i Vandel var hans helbred så småt begyndt at skrante og den stadige kamp mod et svigtende helbred begyndte at præge ham. Den 30. november 1916 stoppede han efter 28 år i jernbanevæsenet og blev derefter forvalter ved Grindsted Sygehus indtil 1936. I Grindsted boede han først og fremmest i Jernbanegade 12b og herefter en del år i Jernbanegade 9, hvor han blandt andet har koloreret vægge. Malerkunster var hans store fritidsinteresse. Han elskede at vandre på heden, sætte sit staffeli op og forevige sine indtryk. Maleren Hans Smidth var hans store forbillede. I 1951 – efter konen Christines død – flyttede han til Frederiksberg, hvor han boede hos sin datter. Han døde i en alder af 94 år den 16. oktober 1954 på Frederiksberg Hospital.

I samme takt som den jyske hede gradvis blev fortrængt af opdyrket landbrugsjord og plantageejendomme, trængte den ind i malerkunsten som et yndet motiv. Jørgen Glavind følte sig godt tilpas og hjemme i det vestjyske hedelandskab, måske han på en måde ønskede at fastholde en del af det landskab, han jo havde været en del af hele sit liv, og som nu var på et hastigt tilbagetog. På den ene side forsvandt barndommens landskab, og på den anden side blev jorden opdyrket og gav mulighed for en øget velstand. Dette kan være årsagen til, at man kan spore en vis form for vemodighed og sentimentalitet over Glavinds malerier. Ja man kan nærmest sige en længsel mod det forsvundne.

Stilmæssigt må man nærmest kategorisere Jørgen Glavinds malerier som naturalistiske. Der er dog gennemgående mange mørke farver i kunstmalerens produktioner. Det er det, der adskiller ham fra de andre hedemalere. De drivende skyer i malerier med hedeegne på er malet i en lidt dyster stil. Det samme kan man sige om motiverne med hedebrandene.  De mørke farver og den ildevarslende ild er dominerende i maleriet. Forklaringen er, at Jørgen Glavind følte sig opstemt af mørkets farver, mens forårets lyse farver ligefrem gjorde ham deprimeret. Ja han hadede ligefrem den grønne farve. På den måde bliver han en eksponent for forestillingen om det mørke Jylland. Motiverne til malerierne fandt han, når han strejfede rundt på heden omkring Grindsted, nogle gange med staffeli, palet og lærred under armen således, at de hurtigt kunne opstilles. Han forsøgte at finde hedens, sandets, lyngens og de forblæste fyrretræers sande karakter. Men den trykkende stemning og det vekslende lys skaber en lidt uhyggevarslende atmosfære på heden. Det eneste formildende i malerierne er den farverigdom, der repræsenterer heden. Noget man som udefrakommende ikke vil tillægge et hedelandskab.

Igen er der dog tale om en tidsdokumentation af betydeligt format fra Glavinds side. Hedeafbrænding var en væsentlig bestanddel af livet for hedebønderne inden opdyrkningen virkelig tog fart herude omkring 1880erne. Det var ligesom udviklingen et tveægget sværd med en hedebrand, på den ene side var den livgivende for såvel lyng som bønder, og på den anden side kunne den ødelægge al ejendom og løsøre på nogle få timer. Et af de motiver kunstmaler Jørgen Glavind værdsatte højst var hedegårde i landskabet og gerne i et hedelandskab. Ud over at gården udgjorde en fin tyngde i maleriet i det ellers ensformige lyngklædte landskab, forsøgte maleren at gengive de flere forskellige former for huse, som trods alt var repræsenteret i landskabet. Der var det lerklinede hus, der var huset, der var bygget af de selvbrændte teglsten; der var huset, der havde et tilliggende spændhus eller ovnhus, og der var hedegården. Husene lå spredt i landskabet, som det var tilfældet i den tidlige opdyrkningsperiode her på egnen.

Jørgen Glavind malede sine malerier ude på heden eller i nærheden af motivet i f.eks. Grindsted by. Det betød, at lærredet ofte var tyndt belagt med oliemaling, der tørrede meget langsomt. Denne proces er forskellig far de kunstmalere, der henter deres motiver via skitser, som de så maler i deres atelier eller i deres have. I den sidstnævnte proces kan kunstmaleren lægge flere lag maling oven på hinanden, ændre såvel motivet som farverne eller fjerne dele af billedet. Hvorimod Jørgen Glavind skulle have motivet og farverne til at sidde første gang. Det kan være årsagen til, at hans malerier og her især bygninger og træer mangler de nuancer, som man finder hos andre kunstmalere.

Jørgen Glavind skriver sig i lighed med andre af hans malerkollegaer Marius Skov, Niels Holbak, E. Ellehage, Knud Lind Sørensen mfl. ind i rækken af malere i Ribe Amt. Siden sit 14 år havde Glavind tegnet, koloreret og malet. Jørgen Glavinds malerglæde var størst i de barske hedeegne i det syd- og vestjyske landskab. Han holdt meget af krogede træer og buske i hedelandskabet, men oldtidshøjene, bøndernes hedepleje, de faldefærdige hedegårde blev heller ikke glemt. Portrætter af mennesker og dyr på engene malede han aldrig – det var naturen, der var hans inspirationskilde. Dog blev den moderne tid med telefonpæle, rygende skorstene og moderne veje inkorporeret i billederne. Utallige malerier blev malet på Glavinds Hede og med Jeppe Aakjærs ord in mente ”brød skal du hente fra muldmarkens bund, vidsyn og fred på min drømmende hede”, forstår man bedre Jørgen Glavinds produktion. Helt bogstaveligt passede ordene også, trods en stor mængde malerier blev Glavind aldrig nogen holden mand, og det selv om der hænger mange af hans billeder rundt omkring i de små hjem på Grindsted egnen den dag i dag. Jørgen Glavinds malerier er en unik tidsdokumentation af det Ribe Amt, som de første pionerer og hedeopdyrkere mødte omkring 1850. En uvurderlig kulturskat også for kommende generationer.

 

Kilde: Billund Kommunes Museer

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.