Ny skjult musikskat skuffer og undrer et samlet erhvervsliv

Foto: PIxabay.com

Regeringen har netop indgået en aftale med SF, R, Ø og Frie Grønne, der gør, at alle danskere fremadrettet rammes af en skjult musikskat og som samtidig kan betyde store administrative omkostninger for alle danske virksomheder. Det undrer IT-Branchen.

Selvom ministeren allerede er ude med de sociale skåltaler og rose aftalepartnerne om, at de kom i mål, så mener IT-Branchen ligesom resten af industrien ikke, at aftalen rammer plet.

For det høje beløb vil betyde, at danskerne fremadrettet skal betale en strafskat, for en adfærd de ikke har, og at virksomhederne potentielt får enorme administrative omkostninger, fordi politkerne gerne vil yde tilskud til dansk musik.

”Vi har længe ønsket at finde en god løsning på problemet, men regeringen har valgt at overhøre blankmedieudvalgets anbefalinger og i stedet gjort det næste 50 mio. kr. dyrere om året for danskerne at have elektronik,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

En afgift der trængte til en opdatering
Kort fortalt blev blankmedieafgiften indført i 1993 for at give musikerne en kompensation for det salg, de gik glip af, når danskerne brændte lovligt købt musik ned på f.eks. blanke cd’er.

Argumentet var dengang, at hvis danskerne ikke havde haft mulighed for lovligt at brænde en cd eller lave et mixtape, så havde de i stedet købt tre af samme cd, så de både havde en til hjemmet, bilen og sommerhuset. Og derfor gik musikerne glip af en masse salg, som de skulle kompenseres for.

”Verden har ændret ganske markant siden dengang, så der er bestemt behov for at opdatere afgiften, så den er tidssvarende og kunstnerne får de penge, som de er berettigede til. Og vi har som industri da også arbejdet for at finde en fornuftig løsning på det. Dilemmaet her er, at beløbet pludseligt er mere end dobbelt så stort og dermed ikke længere svarer til en kompensation,” udtaler Mette Lundberg.

En afgift på noget, som ikke sker
At verden har ændret sig, vises da også med al tydelighed i musikindustriens egne tal for området.

Streaming er med 89,4% i dag den altdominerende faktor, når det handler om musik, mens reel download af musiknumre kun står for 2,3%. Faktisk er der i dag flere, der hører vinylplader, end der er folk, der downloader musik på fysiske lagringsmedier.

Samtidig kunne musikbranchen melde om endnu en rekordomsætning sidste år –femte år i træk at de slår rekord.

Derfor undrer det også IT-Branchen, at danskerne nu skal betale 93 mio. kr. i en årlig afgift for noget langt de færreste gør.

Det bliver da også kun muligt, fordi regeringen ikke skelner til, hvad danskerne rent faktisk har af adfærd, men blot lægger en afgift på alle digitale medier, der har en hukommelse indbygget.

Dermed skal danskerne betale ekstra, hver gang de køber et USB-stik, , en pc, en tablet. se.

”Langt de færreste danskere laver i dag lovlige private kopier af deres musik og film, fordi vi bare bruger streamingtjenester. En kortlægning af danskernes reelle adfærd førte da også til en anbefaling af et beløb på 44 mio. kr. Så vi mangler en god forklaring på, hvordan beløbet pludseligt er mere end fordoblet,” siger Mette Lundberg.

Potentielt en kæmpe udgift for danske virksomheder
Aftalepartierne er også blevet enige om, at afgiften også gælder al elektronik, som en virksomhed har købt til medarbejderne, og som delvist eller helt kan bruges privat.

Dermed risikerer alle danske virksomheder at skulle bruge tid på at melde ind, hvilke af deres pc’ere, mobiler og andet elektronik, der kun må bruges erhvervsmæssigt, og hvad der delvist eller helt må bruges privat.

”Vi kigger ind i et potentielt administrativt mareridt for alle danske virksomheder, og vi frygter, at det bliver en omkostning, der langt overskrider de 93 mio. kr., som regeringen vil indkassere med den nye afgift,” fortæller Mette Lundberg.

Corona har derudover gjort danskerne afhængige af at bruge deres arbejdsgiverfinansierede devices i hjemmet, noget som allerede har kostet mange virksomheder anseelige summer.

IT-Branchen mener derfor ikke at det er rettidigt at pålægge disse arbejdsgiverne en yderligere afgift i en tid, hvor mange danske virksomheder i forvejen har kæmpet hårdt for at få hjemmearbejdspladserne til at fungere.

Der er brug for yderligere dialog
For nogle år siden blev udarbejdet en række anbefalinger på baggrund af et blankmedieudvalg, der bestod af både industrien og musikbranchen. Dem havde man håbet, at politkerne havde fulgt.

”Vi er skuffede over, at kunstnernes helt naturlige ret til at få en kompensation for mistet musiksalg, er blevet til en skjult skat, der straffer alle danskere for en adfærd, de ikke har, og som gør det dyre for alle danskere at købe elektronik. Og vi frygter, at det samtidig bliver et administrativt mareridt for erhvervslivet,” slutter Mette Lundberg.

Derfor ser IT-Branchen og en samlet industri frem til yderligere dialog, så der kan findes en god løsning for ordningens tekniske opbygningen skriver IT-Branchen i en pressemeddelelse.