Bülows Hjørne: Befrielsen – og mordet på Kaj Munk

Af Louis Bülow

Ved skæbnens forunderlige tilskikkelse skulle det blive en Sønder Omme dreng – journalist og redaktør Johannes G. Sørensen – der i Statsradiofonien kom til at viderebringe såvel det tungeste som som det lykkeligste budskab i vort lands historie. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, faldt det i hans lod at oplæse kongens budskab til det danske folk.

Den 4. maj 1945 var det også Johannes G. Sørensen, der som den danske stemme i BBC formidlede det ikoniske frihedsbudskab til Danmark i den danske nyhedsudsendelse.

Johannes G. Sørensen – Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online

I sine erindringer har Sønder Omme drengen løftet sløret for, hvad der egentligt skete hìn mindeværdige forårsaften i det spartanske kælderstudie i London, da danskerne havde samlet sig omkring radioapparaterne derhjemme for at lytte med.

Den fredag aften er Johannes G. Sørensen i færd med at oplæse nyhederne, da han ganske få minutter inde i udsendelsen bliver afbrudt af en stakåndet kollega Flemming Barfoed, der vifter med breaking news:

”Pludselig faar jeg et kraftigt Puf i Ryggen. Jeg fortsætter med at læse, et Puf til og endnu et … Jeg læser en Sætning færdig og lukker Mikrofonen. Flemming stammer, mens han snapper efter Vejret: –  Montgomery… Kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark … sig det! … Med en voldsom Anspændelse for at beherske Stemmen gør jeg Tegn til Stilhed …”

Klokken er nu 20,36. Efter en kort pause, hvor de tyske støjsendere er alene om at fylde æteren, improviserer Johannes G. Sørensen til historiens vingesus de berømte ord:”I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager …”

Det var en skøn forårsaften, hele landet var en sydende heksekedel, en eksplosion af glæde og begejstring. De forhadte mørklægningsgardiner blev flået ned og tændte stearinlys sat i vinduerne, man samledes spontant i gaderne, jublede, græd og sang nationalsange til langt ud på natten.

Men glæden var iblandet sorg over de mange, der havde mistet livet under besættelsen for deres indsats i modstandskampen. Man tænkte på dèm, man savnede – dèm, der ikke klarede den …

Allerede på befrielsesaftenen den 4. maj 1945 satte modstandsbevægelsen en storstilet jagt ind på Gestapos håndlangere over hele landet, og blandt de mest eftersøgte var SS-bødlerne fra Vedersø Præstegård.

Vi skruer tiden tilbage til september 1943, hvor tyske SS-specialenheder gennemførte historiens måske mest berømte redningsaktion: befrielsen af Mussolini, der få måneder forinden var blevet afsat som Italiens diktator og sat i arrest.

Aktionen havde SS-Obersturmbannführer Otto Skorzeny i spidsen med SS-Hauptsturmführer Otto Schwerdt som næstkommanderende og SS-manden Anton Gföller med i front. Den utrolige aktion skaffede dem et legendarisk ry i Det Tredje Rige som Hitlers forvovne helte og betegnelsen Europas farligste mænd hos de Allierede.

Otto Skorzeny – Kilde: Bundesarchiv_Bild_1011III-Aber_183

Lørdag den 12. september 1943 stod Mussolini i solskinnet ved det åbne vindue i sit fangelokale og kiggede fortabt ud over det øde landskab. Præcis kl. 14 landede det første svævefly lydløst kun 100 meter fra hotellet, og bevæbnede mænd anført af Skorzeny og Schwerdt sprang ud og stormede hen imod hotellet. Flere svævefly landede, flere mænd med maskinpistoler myldrede frem.

Skorzeny med Schwerdt lige i hælene fandt frem til Mussolini, interneret i værelset på anden sal, og fik ham befriet fra fangenskabet.

Otto Skorzeny stod bag en lang række nazistiske terrorgrupper rundt om i Europa. I Danmark satte han sin næstkommanderende Otto Schwerdt i spidsen for den berygtede Peter-gruppe, opkaldt efter Schwerdts dæknavn: Peter Schäfer. Udover omfattende sabotage og bombesprængninger med mange dødsofre udførte Peter-gruppen 94 drab ved koldblodige likvideringer.

Det var medlemmer af Peter-gruppen, der stod bag mordene i Esbjerg i november 1944 på læge Poul Carstensen, der blev dræbt sent om aftenen, da han kom hjem efter et sygebesøg, og Esbjerg-Bladets redaktør Laurids V. Jensen, der blev skudt ned bagfra ved sin bopæl.

Peter-gruppen gennemførte de massive bombesprængninger, der natten til den 22. februar 1945 ødelagde Guldsmedegade i Aarhus. Syv mennesker omkom, blandt dem en lille pige på 6 år og to unge kvinder, der sprang ud fra 4. sal i et desperat forsøg på at redde sig ud af flammerne.

Tre måneder efter Mussolinis befrielse i september dukkede to af de drlvsamme SS mænd op ved Vedersø Præstegård om aftenen den 4. januar 1944. Såvel Otto Schwerdt som Anton Gföller var blandt de fem Gestapo-bødler, der kørte ind på gårdspladsen for at hente Kaj Munk.

Kaj Munk – Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online

Den 7-årige dreng Morten Schyberg, som Kaj Munk havde sagt ja til at skjule i Vedersø Præstegård, var til stede den aften, tyskerne dukkede op. Han sad og hyggede sig med Lise Munk og de andre børn i den gamle stue og og har senere fortalt om de dramatiske øjeblikke:

“Pludselig blev der noget uro, en hvisken og tisken, og ude ved trappen var der nogle mænd med overtøj, og der holdt en bil på gårdspladsen. Ved bilen stod en mand med et våben hængende tværs over maven. Efter nogen tid kom Kaj Munk ned ad trappen og blev ledsaget ud til bilen.”

Inden han blev ført bort og myrdet ved Hørbylunde Bakke, tog Kaj Munk en bevæget afsked med børnene og omfavnede Lise Munk med ordene: “Stol på Gud” …

Efter krigen flygtede den ene af Kaj Munks bødler Anton Gföller til Østrig, hvor han i mange år førte en stille og tilbagetrukken tilværelse som vin- og sodavandshandler.

Peter-gruppens leder Otto Schwerdt blev i juni 1946 anholdt i Stuttgart, udleveret til Danmark og dømt til døden i Københavns byret. Men tiden arbejdede for Schwerdt, og mildere politiske vinde kom ham tilgode. Vestre Landsret nedsatte straffen til 24 års fængsel, og i 1953 blev han benådet, løsladt og udvist af Danmark.

Otto Schwerdt døde den 6. juli 1975 – dagen efter at hans gamle SS-chef og mentor Otto Skorzeny fredeligt var sovet ind i sit hjem i Madrid.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.