GGIF Håndbold forstærker højresiden af truppen

Nicolai Witt - PR-Foto

Nicolai Witt der i de senese sæsoner har tørnet ud for HC Midtjylland, bliver fra sommer Grindsted spiller. Nicolai er 25 år og kan spille både højre back og højre fløj. Han har mange års erfaring fra både 1. og 2.division hvor han har spillet for HC Midtjylland, HEI og Fredericia HK. Desuden kommer Nicolai med lokalt islæt. da hans familie stammer fra Grindsted.

Cheftræner Flemming Pedersen udtaler:
“Vi har været sårbare ift. skader i vores højre side i denne sæson og derfor er vi rigtig glade for at kunne tilknytte en spiller med Nicolais profil. Han kan spille både højre og venstre fløj og tilfører desuden holdet fart i duelspillet og teknisk højt niveau i afleveringsspillet. Samtidig passer han med sine menneskelige kvaliteter rigtig godt ind i gruppen så det bliver på alle måder et kvalitetsløft at holdet. 

Nicolai udtaler:
Jeg har fulgt med i den udvikling Grindsted har været igennem de seneste par sæsoner og synes, der er blevet bygget noget rigtigt spændende op. Setuppet i og omkring Grindsted tiltaler mig meget. Klubben bygger på et godt foreningsliv, hvor man har gode muligheder for at kombinere håndbold på højt niveau med et fuldtidsarbejde. Jeg ser frem til at bidrage til klubben og holdet.

Aftalen med Nicolai er et eksempel på hvordan vi ønsker at tilbyde håndbold på højt niveau, til både unge ambitiøse spillere, men også spillere som Nicolai der vil prioritere civil karriere ved siden af. Samtidig bliver Nicolai en del af trænerstaben omkring u15 drenge og vil ligesom de øvrige spillere, engagere sig og bidrage til foreningen skriver GGIF i en pressemeddelelse.