Bülows Hjørne: Bette Ankers juleaften hos tante Karla

Af Louis Bülow

Et fjernt erindringsbillede små 15 år tilbage toner frem. Det er en stille vinteraften i december lige op til jul i en lejlighed i det indre af Aarhus, og storbyens larm og trafikstøj anes kun som en svag summen i det fjerne.

Med ét flænses stilheden af en telefons ubarmhjertige kimen. Displayet viser Ukendt nummer, og med en vis forsigtighed tager jeg røret: – Det er Anker Jørgensen, lyder det i den anden ende.

Anker Jørgensen viser rundt i sit barndomskvarter – Kilde: Arbejdermuseet

Hér sidder jeg nu i Smilets By med mine unge års folkekære mentor i røret – den forhenværende statsminister Anker Jørgensen, som jeg sendte mit livs første artikelforsøg til i 1960’erne, da jeg som skoledreng huserede i barndommens forjættede land i Hejnsvig, og han sad som redaktør for Arbejdsmændenes og Specialarbejdernes Fagbladet.

 

Jeg skal opleve en Anker Jørgensen mærket af alderdommens skrøbelighed, javel, men stadigt med ukuelig livskraft og viljestyrke i behold.

Anker Jørgensen i sit livs efterår – Kilde: Kristian Møller

Nok karrig med store ord og armbevægelser men ikke fedtet med spændende erindringsglimt tager Anker Jørgensen mig med ned ad Memory Lane og fortæller dén aften med julehøjtiden lige for døren om sin barndoms glade juleaften i lejligheden i Bådsmandsstræde 10A hos sin elskede tante Karla:

– Nåja, ham må kommunen vel tage sig af …”

Ordene falder på drævende sjællandsk, da tante Karla efter begravelsen forsigtigt spørger den gamle landmand fra Roskilde-egnen, hvad der skal ske med hans 5-årige barnebarn Anker, der netop har mistet sin mor Karen Marie, 33 år gammel.

Vi er ni årtier tilbage i tiden, året er 1928, og få år tidligere er også faderen bukket under for den tids fattigmandssygdom tuberkulose.

Med ordene Jeg skal give dig kommune tager tobaksarbejderske Karla Jacobsen resolut sin bette nevø med sig hjem til arbejderlejligheden i Bådsmandsstræde 10A i Hovedstaden, hvor han skal blive forundt en ganske vidunderlig barndom og opvækst.

Vi er tilbage i en tidsalder, hvor verden endnu ikke er gået helt af lave. Christian X sidder på tronen med Dronning Alexandrine ved sin side, den bundsolide cigarsortèrer Thorvald Stauning sidder på magten, og med stolthed i stemmen siger tante Karla ofte til lille Anker: ”Ja, Stauning og mig, vi er medlem af samme fagforening.”

Vi træder ind i et nostalgisk tidsbillede fra dengang i tante Karlas lejlighed i det indre København. Vi er midt i den travle julehøjtid, og de lune stuer summer af fortrolig småsnak og uforfalsket juleglæde. Familien sidder ved julelampens skær med håndskrevne julekort i stakkevis, mens Anker bladrer i julekataloget fra Daells Varehus.

 

Julekataloget fra Daells Varehus i 1939 – Kilde: Det Kgl. Biblioteks Digitale Samlinger

Julekataloget fra Daells Varehus – Kilde: Det Kgl. Bibliotek Digiitale Samlinger

Ægte stokroseromantik og Morten Korch-idyl med Madam Blå, varm chokolade, tantes hjemmebag og dertil gyldne althea bolcher og bismarcksklumper med pebermynte fra Nørregade.

Det kan hænde, at tante Karla henter et af tidens teknologiske påhit frem fra gemmerne – en kuffert med plader og en nymodens rejsegrammofon, der skal trækkes op med et lille håndsving.

Anker får lov til nænsomt at placere tonearmens stift yders på pladen, og som ved et mirakel pløjer stiften de ridsede pladeriller om til skrattende men sprøde toner fra legendariske Victor Cornelius og Gissemand med Den Arbejdsløses Sang.

Når de travle juledage nærmer sig, går tante Karla i gang med både julesul og hjemmebag i det gamle køkken, og snart breder sig den lifligste duft i de lune stuer. Mens brændekvaset lystigt knitrer i den glohede jernkakkelovn med ringe og skorsten, kæmper hun bravt med at gøre flæskesteg, medister, fedtegrever, sovs og rødkål klar til den store aften.

Ved Julelampens Skær fra dengang – Kilde: Louis Bülow

Fra tidlig morgen tryller hun med julekager, kringle og søde sager, og der spares ikke  på hverken glasur, remonce eller strøsukker. Det er lille Anker, der fylder kagedåser op til randen med finskbrød,  brunkager, vaniljekranse og pebernødder – og aldrig skal han glemme lykken ved at slikke skålen med kagedej …

 Onkel Johannes, der er chauffør på posefabrikken Schouw & Co., tager silke- og glanspapir med hjem fra lageret, og så klippes der ellers julepynt, glimmer og stads til den helt store guldmedalje. Flettede hjerter, kræmmerhuse, kogler, trommer og silkepapirsroser i flotte farver bliver det til.

Tante Karla har ladet Anker optage på Det Kongelige Vajsenhus’ Skole for forældreløse børn, for som hun betror sin lille purk: ”Hvis jeg falder bort, er du bedre sikret på den måde.”

Ved Julelampens Skær fra dengang – Kilde: Louis Bülow

På Vajsenhusets Skole er de faste traditioner som mejslet i granit. Streng disciplin og udenadslære er de bærende undervisningsprincipper, og salmevers, kongerække, floder og hovedstæder hamres ind i børnenes hoveder.

Anker har det svært med al det terperi, og forfatteren Alex Frank Larsen fortæller, at man i hans karakterbog fra dengang kan finde ikke så få bemærkninger som ”Urolig i timen … ikke læst på lektierne … har glemt penalhus.”

Hans lærer Floor sukker nærmest opgivende: ”Hvad skal det dog blive til med dig? Det ender jo med, at du bliver en af dem, der går rundt på gaden …”

I juledagene er det en gammel tradition, at børnene på Vajsenhuset får tilbudt en flæskesteg til hjælp i julen, men selv om tante Karla og familien lever i små kår, takker hun altid pænt nej tak til tilbuddet. Hun ser det som en almisse:”Den kan de beholde til nogle andre”.

 Dagen før juleaften afleverer hun i stedet en flæskesteg til stegning hos den lokale bager. Med Ankers ord: “Lige før juleaftenens store måltid skulle begynde, så stod husmødrene nærmest i kø foran bagerens butik for at hente deres flæskestege og hen ad gaden gik vi med stegen på et stort fad, og med et stykke gråt karduspapir over. Jeg bar en kande med fedt …”

Endeligt oprinder da den store aften, og julehøjtidens stemning af fred og glæde kan sænke sig over Bådsmandsstræde 10A. Hvide snefnug drysser gavmildt sit blide slør over land og by og indhyller barndommens gade i en fløjlskåbe af iskrystaller og nyfalden julesne.

I den lille lejlighed stråler juletræet Anker i møde i al sin pragt og glans med hjemmelavet julestads og levende rød-hvide lys, der spejler sig i hans blanke barneblik – det er blevet juleaften!

Anker Jørgensen – Kilde: Louis Bülow

Sidst på aftenen taler frydefulde men trætte barneøjne, glædestrålende voksne, kulørte gavebånd, sløjfer, fehår, tomme julegaveæsker og iturevet gavepapir deres tavse sprog om en vidunderlig juleaften hos tante Karla i Bådsmandsstræde 10A 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.