Sidste onsdag var der 69 biler der deltog i Drive-in banko i Billund, og blandt de fremmødte var der nogen der var der for første gang fortæller Pernille Steffensen til Netavisen Grindsted.
På onsdag kl. 19.00 er det foreløbig sidste gang Family Fun Factory afholder Drive-in banko i denne omgang.
Det foregår på LEGOLANDS P2 parkeringsplads og man regner med at det tager ca. halvlanden time.
Man kan køre ind på pladsen fra kl. 18.15 og der bliver spillet 6 aspil af 1-2-3 rækker.
Det koster 200 kr. at deltage pr. bil (minimum 12 plader pr. bil) og man kan købe 6 ekstra plade for 100,- kr. Betaling sker på pladsen med Mobilepay.
Præmierne er som sædvanilgt gavekort til Billunds butikker, samt søde sidegevinster til nabobilerne.
Husk varmt tøj, tæpper og noget varmt at drikke.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark