Af Carsten Sander Christensen
I 2016 blev den 7,8 km lange Lundager-Sønder Omme engvandingskanal nord for Omme Å, der løber igennem Møbjerg Gårde, Østerby og Kirkeby ejerlav i Sønder Omme sogn, fredet. De to sidste ejerlav udgør for øvrigt store dele af den bebyggelse, der i dag udgøres af byen Sønder Omme. Et mangeårigt samarbejde mellem Billund Kommunes Museer og Lundager-Sønder Omme Kanalselskab bar herved endeligt frugt. Efter fredningen forestod et større oprensningsarbejde, da kanalen ikke var blevet vedligeholdt i mere end syv år. Det blev der rådet bod på og en 100 meters beskyttelseslinje på hver side af kanalen skaber her i 2021 mulighed for, at man kan gå næsten langs hele kanalen.
Den egn vi bor på, er sammen med de midt- og vestjyske områder centret for engvanding i Jylland. De første kanaler daterer sig tilbage til 1840erne, mens de fleste kanaler er anlagt mellem 1870 og 1900 med støtte fra Det Danske Hedeselskab. Kanalen i Sdr. Omme omkring 1870. Fem år senere kaldte den lokale lærer Sønder Omme for en lille oase. De grønne enge og kanalerne gav indtryk af frodighed. Blot det, at der var vand i kanalen, gavnede den magre jord, og på sigt betød markvanding sandsynligvis mere end engvanding for Kanalselskabet i Sønder Omme. I årene der fulgte, blev der anlagt kilometervis af kanaler ved de store å-systemer: Varde Å og Skjern Å med bi-åer (Grindsted Å og Omme Å). Samtidigt blev store engarealer planeret og omskabt til såkaldte overrislingsenge. Disse enge såvel som vandingsbede er i dag udslettet i landskaberne. Dog findes der stadig enkle spor af dem – også ved denne kanal.
Skjern Å systemet var omkring 1885, det å-system der var bedst udbygget, hvad angår anlæggelse af engvandingskanaler i hele Jylland. Sønder Omme Kanal er en af de tidlige engvandingskanaler, som Det danske Hedeselskab var med til at anlægge i Jylland i de sidste årtier af det 19. århundrede. Kanalen er for øvrigt en af Danmarks længste engvandingskanaler. Ved at fremme engvanding ville Hedeselskabet forbedre de eksisterende enge og indvinde ny eng på mose- og kærjorde; men kanalerne blev også brugt til vanding af ager- og hedejord. Og Hedeselskabet var ikke altid nemme at danse med for de lokale bønder.
I Sønder Omme sogn var de gamle gårde langs Omme Å placeret nord for åen på grænsen af ager og eng, således som det var karakteristisk for den såkaldte vestjyske ådalsbebyggelse. Øst for Sønder Omme by er dette bebyggelsesmønster bevaret, og kanalen følger den gamle bebyggelse. I Møbjerg løber kanalen tæt på åen langs kanten af engene. I Østerby øst for Sønder Omme løber kanalen langs gårdene lidt nord for dem; men den fjerner sig efterhånden mere fra åen og løber længere mod nord ind over agerjorden. Umiddelbart før Sønder Omme by forlader kanalen det åbne land og slår en stor bue mod nord langs Sigengen og krydser Sigbækken, der skiller Østerby fra Kirkeby – de to ejerlav, som udgør Sønder Omme by. Langs Sigbækken og gennem Kirkeby løber kanalen i dag i bymæssig bebyggelse – først langs byens plejehjem, dernæst langs et villakvarter, forbi Idrætshallen, den tidligere station og skolen (på denne strækning er kanalen rørlagt) og til sidst langs Stadion Allé, som går langs det tidligere baneterræn. På denne sidste strækning afgrænser kanalen et lille, grønt område i byen. Kanalen slutter i dag i Sønder Omme by ved Herningvej for enden af Stadion Allé. Oprindelig havde kanalen et længere forløb mod vest mod gården Juellingsholm og var tillige forbundet med en bikanal, der løb langs Tarmlandevejen lidt sydligere i byen. Her i sit yderste løb lå kanalen i pæn afstand fra Omme Å og engene. Den vestlige del af kanalen blev nedlagt i 1972, da en del af området ved kanalen blev udstykket og bebygget.
På hele strækningen fra Møbjerg til Herningvej i Sdr. Omme har kanalen bevaret sin oprindelige form. På strækningen er den forholdsvis smal, og den sidste del af sit løb ligner den mest en grøft.
I Sønder Omme var der stadig 25 interessenter i Kanalselskabet, da det i 1956/57 måtte afgive vand til dambruget, og 9 interessenter måtte træde ud af fællesskabet af den grund. I 2016 var der 8 interessenter tilbage. Moderne markvandingsanlæg vandt efterhånden frem, og i 1983 var antallet af interessenter faldet til 11. I 1960’erne leverede kanalen vand til overrisling af boldbanerne i Sønder Omme Idrætsanlæg, og samtidig begyndte Kanalselskabet at sælge vand til haveejere i byen, en praksis, der er fortsat op mod i dag.
Interessen for engvanding aftog efter 1920. Vedligeholdelse af kanaler og overrislingsenge var arbejdskrævende. Kunstgødning og kraftfoder erstattede høslæt. Vandet kunne desuden udvaske næringsstoffer og forsumpe engene. Engen mistede betydning, og systematisk afvanding kom i stedet på dagsordenen.
Fotostat fra Omme Å kanal – udstillet på museet i 2012 – Kilde: Billund Kommunes Museer
