Bülows Hjørne: Degnens knægt fra Grindsted, der gik ned med Grønlandsskibet MS Hans Hedtoft

Af Louis Bülow

Januar 1959. Mens hvide snefnug gavmildt drysser sit blide slør over havneområdet, haster den  55-årige læge og gamle Grindsted-dreng Sigurd Nielsen ombord på Grønlandske Handels stolthed, polarfærgen  M/S Hans Hedtoft, til den forestående jomfrusejlads til Danmark.

MS Hans Hedtoft i København den 7. januar 1959 – Kilde: Projekt Hans Hedtoft

Sigurd Nielsens hustru og lille datter skal med på sejladsen, men der er ikke plads på færgen, og de må blive tilbage i Godthåb og afvente næste afgang.

Få timer senere den 30. januar 1959 klokken 17.41 opfanges det allersidste budskab fra M/S Hans Hedtoft, der i tæt tåge og buldrende polarmørke er kollideret med et isbjerg ved Kap Farvel.

– Har ramt isbjerg. Stigende vand i maskinrummet. Hjælp påkrævet … Vi synker langsomt.”

Fra det storm- og isfyldte hav trygler M/S Hans Hedtoft dén fredag om øjeblikkelig undsætning. Mayday og SOS udsendes, nødraketter sendes op. Mens vandet trænger ind, stimler passagererne sammen i skibets salon, hvor alt nødlys er tændt.

 I løbet af få timer forliser og synker datidens mest moderne fragt- og passagerskib i det iskolde dyb med 55 passagerer og en besætning på 40.

Blandt de omkomne finder vi Sigurd Nielsen, der er født og opvokset i Grindsted.

Vi skruer tid og sted tilbage til Grindsted til tirsdag den 17. marts 1903, hvor Sigurd kommer til verden i en større søskendeflok som søn af Petra Kirstine og Jens Kristian Nielsen.

J.K. Nielsen med hustruen Kristiane og børnene – Kilde: Stationsbyens samfund af Sidsel Eriksen

Faderen J. K. Nielsen er sognets førende lokalhistoriker og virker i 40 år som kirkesanger og degn i Grindsted, hvor sønnen Sigurd forundes en dejlig barndom og opvækst. Med en række gode år på Grindsted Kost- og Realskole tager Grindsted-degnens opvakte dreng i 1920 sin  afgangseksamen og er samme år med til at stifte skolens første Elevforening.

Sigurd Nielsens far, degnen i Grindsted J.K. Nielsen Kilde: Stationsbyens samfund af Sidsel Eriksen

Den ranglede knægt vælges som foreningens første formand: ”den kloge og vittige Sigurd Nielsen … hvis lysende intelligens var med til at kaste glans over årsfesterne, så længe han var med til dem,” som der står at læse i skolens årsskrift fra dengang.

Som helt ung træder Sigurd Nielsen til som vikar på sin gamle skole, hvor hans far virker som censor. Han går senere i gang med læge-uddannelsen og arbejder i syv år som reservelæge på Centralsygehuset i Randers og 18 år som praktiserende læge ved Hadsten.

Sigurd Nielsen rammes tidligt af lungesygdommen tuberkulose og bliver indlagt på et sanatorium. Senere tager han til Grønland for at være med i bekæmpelsen af den livstruende sygdom, der er skyld i hvert tredje dødsfald deroppe.

Fem voksne sønner bliver tilbage i Danmark, mens hustruen og en lille datter rejser med.

Med hjertevarme og socialt sindelag i bagagen tiltræder Sigurd Nielsen som lægelig chef på røntgenbåden Misigssut og står i flere år i spidsen for alle folkeundersøgelser i større byer og på udsteder og bopladser i Grønland.

Altid har Sigurd Nielsen tid til at tage sin patient i hånden, tænde livsgnisten og få den syge til at blomstre op. Et fortroligt klem, et kærligt kram, et lille smil her, lidt latter der. Ingen lades alene tilbage, ingen får lov til at sygne hen.

I dag er skæbnefortællingen om degnens knægt fra Grindsted indhyllet i glemslens tusmørke, men tilbage i 1950’erne gjorde han en forskel, der fortjener at blive draget frem og husket.

Med et kald og en mission i godhedens tjeneste reddede Sigurd Nielsen mange liv i sit arbejde med tuberkulose-syge på Grønland. Ved hans død i januar 1959 kunne man læse disse ord i Grindsted Kost- og Realskoles årsskrift:

 ”Hvor var han lykkelig, da han fik lov til at blive så rask, at han som læge kunne være med til at bekæmpe tuberkulosen på Grønland. Dér faldt han på sin post.”

 Den 14. februar 1959 deltog flere end 1000 mennesker i en mindegudstjeneste for Sigurd Nielsen m. fl. i Hedens Domkirke i Grindsted, hvor drengekoret sang salmen Nærmere, Gud, til dig. Den salme, der blev spillet lige til det sidste af de otte musikere på dækket på RMS Titanic, mens skibet gik ned ved forliset i Nordatlanten i april 1912.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.