GGIF laver samarbejde med Wine N’Fun

Foto: René Lind Gammelmark

Uanset om man er mest til harpiks, synet af en fodbold eller nyder at se gymnastik, så har man nu muligheden for at støtte GGIF som samlet klub.

Udover støtten kan man opleve en spændende butik i midten af Grindsted og give sig selv og andre en god smagsoplevelse. GGIF og Wine N’Fun har nemlig set hinanden i øjnene og besluttet at indgå et samarbejde om en gin. Den nye gin kommer til at gå under navnet GGIF Gin og vil kunne købes hos Wine N’Fun fra lørdag den 27. februar for 325 kroner.

For hver gin, der bliver solgt, vil der tilgå GGIFs klubkasse 75 kroner. Fra GGIFs side er man glad for at indgå i et samarbejde, der er til gavn for både Wine N’Fun og for klubben.

”I GGIF er vi glade for dette initiativ, som vi glæder os rigtig meget til at få sat i gang. Det begejstrer mig, at alle tre foreninger er gået sammen om det her, ligesom vi er med lotteriet. Sammen står vi nemlig stærkest. Jeg tror på, at det her bliver en rigtig stor succes. Både for GGIF og for Wine N’Fun” udtaler Kris Skriver på klubbens vegne.

Fra butikkens side glæder Jens Sørensen sig over samarbejdet og initiativet: ”Jeg er glad for, at jeg kan bidrage med noget hjælp til GGIF og samtidig få udbredt kendskabet til min butik. Jeg har selv spillet fodbold i GGIF, og jeg håber, at samtlige GGIFere kan se værdien i at få en GGIF Gin til at stå på hylden”. Der bliver nemlig tale om en gin med eget GGIF logo påtrykt. Flasken vil ovenikøbet være helt unik, da hver flaske vil have sit eget nummer.

Om ginen siger Jens Sørensen: ”Der er tale om en højkvalitetsgin, der er leveret af vores bedste producent. Vi har ønsket at lave en god gin, hvilket er lykkes. Denne gin vil have noter af rabarber, så den vil være perfekt til en sommer på terrassen og i den traditionelle gin og tonic”.

Begge parter håber og tror på, at der vil være stor opbakning til initiativet. Derudover er håbet, at mange kan se værdien i at købe en god flaske gin og samtidig støtte en lokal butik med mange gode ideer samt støtte de lokale frivillige indenfor håndbold, gymnastik og fodbold.

Foto: René Lind Gammelmark

Kris Skriver – Foto: René Lind Gammelmark

Fra venstre: Kris Skrive og til højre Jens Sørensen – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.