Af Louis Bülow
Under besættelsen flytter en 34-årig journalist og ærke-Københavner med stort K i maj 1944 fra storbyens hæsblæsende overhalingsbane til de flade hedesletter ved Grindsted for at tiltræde som redaktør for den lokale Vestjysk Socialdemokratisk Avis.
Georg Leth – Kilde: GrindstedArkivet
Det kommer bag på alle, da Georg Leth – for ham er det – beslutter sig for endegyldigt at forlade den københavnske stenbro for at byde livet op til dans i det vestjyske. Han bryder alle broer til sin hidtidige tilværelse for at dele hverdag med bønder, borgere og godtfolk i det lille landbosamfund Grindsted. Et fattigt hedesogn rundet af stoute bønder og missionsfolk fra syvende kartoffelrække, helt derude, hvor kragerne vender.
Vi skruer tid og sted tilbage til en mild efterårsdag den 15. oktober 1909 til en lille lejlighed på Baunegaardsvej 7 i Gentofte. Den fredag kommer Georg Reinhold Theilgaard Leth til verden, og naboer, familie og venner strømmer til fra alle sider for at lykønske forældrene Maren Teglgaard og arbejdsmand Christian Leth med den lille nyankomne.
Med solide rødder i arbejderklassen oplever Georg Leth en barndom og opvækst i små kår i den københavnske forstad, og mødet med storbyens nød og sociale armod skal senere komme til at præge den unge journalistspire for livet.
Tilbage i 1930’erne er Danmark plaget af krise og massearbejdsløshed, og for mange i Hovedstaden kniber det med at få til dagen og vejen. Arbejdsløsheden stiger fra 14 % i 1930 til svimlende 32 % få år senere, og mange må hutle sig igennem på fattighjælp fra den kommunale hjælpekasse.
Georg Leth har hjerte, sjæl og et varmt socialt sindelag med hele vejen, og knapt tør bag ørene som journalist søger han ind i Socialdemokratiets faglige og politiske organisationer i Hovedstaden. I årevis huserer han på Social-Demokraten og Arbejdsmændenes Fagblad og arbejder som redaktør af Arbejdsmændenes Kredsblad i Lyngby.
Ikke en smiskende bladsmører med en Cavling-pris i maven, der lister rundt på gader og stræder og udfritter for den mindste slibrige detalje, når han øjner sensation og skandale.
Vi taler i stedet om en gudsbenådet journalist med objektivitet, høj etik og æresbegreber som særkende. En loyal hædersmand i pressens tjeneste, der ser sit virke som et kald, en passion.
Med sin skarpe pen værner han om samfundets svageste og sår håb og livsmod omkring sig, ikke mindst der, hvor livet gør ondt. Som en af lansebærerne i kampen mod kummerlige forhold blandt arbejdere og småkårsfolk forstår han om nogen at vække læsernes samvittighed.
Grindsted skal blive noget af et kulturchok for storbyjournalisten med det poetiske sind og den lyriske åre i bagagen. Takket være et fordomsfrit menneskesyn, en unik tilpasningsevne og respekt for lokale traditioner falder Georg Leth snart til som en naturlig del af Grindsteds dna og folkesjæl.
Han flytter ind i en beskeden lejlighed i Nørregade i Grindsted, hvor han bor de næste 40 år og snart kommer på hat med de store og på bajer med bumsen. Her slår han rod, her har han hjemme, her hører han til …
Georg Leth forlenes med en livslang kærlighed til Grindsted som hjemstavnen, han altid vender tilbage til, når han har løst journalistiske opgaver rundt omkring i det syd- og vestjyske. Blandt andet som lokalredaktør for Kolding Social-Demokrat i Vejen og en længere årrække i Kolding som højt estimeret kultur-journalist ved Kolding Folkeblad.
Som lidt af en tidløs boheme og livsnyder elsker Georg Leth de gyldne stunder i skumringstimen, når han efter en lang og slidsom arbejdsdag kan slappe af i Grand Hotels smukke og stilfulde restaurant i Grindsteds bymidte med udsigt til torv og hovedstrøg.
Til lyden af kagers sprøde knasen og koppers klirren ved nabobordene, hvor der forsigtigt nippes til varm chokolade og konditorkage, er det ikke så sjældent blevet forfatteren til nærværende artikel forundt at kunne sidde dér lunt og godt forankret ved hjørnebordet i forrygende godt selskab med Georg Leth.
Georg Leth i restauranten på Grand Hotel i Grindsted – Kilde. GrindstedArkivet
Jeg husker det som et rigt og gavmildt privilegium at have oplevet forjættende stunder med den ranke og godhjertede redaktør med det milde åsyn og den uundværlige cigar og fristet livet med hyggesnak og en lille skarp til kaffen.
Georg Leth glemmer aldrig sin ungdoms værdier og idealer, og altid står han klar i kulissen til at træde til, når mennesker og lokale foreninger søger hans hjælp.
Med levende interesse følger han med i, hvad der rører sig i Grindsteds brogede univers af lokale organisationer, foreningsliv og aktiviteter. Han brænder for arbejdet for dansksindede i Sydslesvig, og igennem næsten 30 år sidder han i bestyrelsen for Grænseforeningen for Grindsted og Omegn, hvor han yder en jætteindsats blandt andet i forbindelse med arbejdet med at oprette danske skoler i Sydslesvig.
I 1949 er han sammen med skolebestyrer Mogens Høirup, lærer Erling Romme og typograf Aksel Nielsen med til at tage initiativ til kontakt og venskabsforbindelse med landsbyen Hørnum i delstaten Slesvig-Holsten. Familier i Grindsted skaffer hjerte- og husrum og ekstra plads ved bordet til børn fra Hørnum, der også bliver forundt undervisning på Grindstedegnens skoler.
Georg Leth – Kilde: GrindstedArkivet
Ved Hørnum Ungdomsforenings 15 års jubilæum i oktober 1962 holder Georg Leth festtalen. Han overbringer en række hilsener fra Grindsted, læser op af sin digtsamling Hjertegræs og henvender sig til forsamlingen med disse ord:
”Efter en stormflod prøver man på at rette skaderne. Hernede oplevede I en stormflod i årene 1939—45. Med godt mod begyndte I at rette skaden op, ja, I satte en stor styrke ind. Med stolthed i sindet kan vi nordfra se, at det er en styrke, der holdt ved.”
Digtsamlingen Hjertegræs viser en anden side af Georg Leth. Selv om han ikke som digter og lyriker finder vej til den store berømmelse med litterære priser og æresbevisninger hængt om halsen, får han forløst sit kunstneriske talent, friheden til at være dèt menneske, han èr, at gå sine egne veje og forfølge sine drømme …
Georg Leth debuterer som 28-årig i 1937 som lyriker med en digtsamling på 60 sider Kød og Blod med omslag tegnet af Thorvald W. Petersen.
I december 1950 lige op til jul udgiver han sin anden digtsamling Hjertegræs – Digte om Tiden med 29 digte over 66 sider med vignetter og tegninger af journalist Ude Lavendt.
Hjertegræs – digte om tiden af Georg Leth – Kilde: Museernes Samlinger www.kulturarv.dk Besættelsessamlingen
Han høster bred anerkendelse for sine digtsamlinger, der får pæne ord med på vejen af anmelderne. En anmelder skrev: ”Nogle af Digtene bringer en Hyldest til Grindsted og Hedens Egne. Der er virkelige Perler iblandt. Læs f. Eks. Minder eller Nu véd I det, Drenge. Det sidste er en gribende Beretning om det tyske Gestapos Udslettelse af den tjekkiske Landsby Lidice og dens Beboere.”
Et sjældent eksemplar af Hjertegræs med dedikation af Georg Leth er at finde i den unikke og værdifulde Besættelsessamlingen fra Vestre Skole i Grindsted. Dedikationen lyder: Til Besættelsessamlingen på Vestre Skole. Jeg mindes endnu de år, hvor tortur og strenghed for en gruppe af mennesker var hverdag. Vær med til at bevare friheden. Hilsen Georg Leth. 20.09.1983.
Kun en måned senere den 26. oktober 1983 sover den gamle redaktør stille ind …
