Brødrene Junker bygger til på Industrivej

Michael Junker til venstre, Morten Junker til højre - Foto: René Lind Gammelmark

Brødrene Morten og Michael Junker der har virksomheden MJunker på Industrivej har netop igangsat en tilbygning til udstillingshallen.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

I 2012 så MJunker dagens lys, dengang var det i Mortens carport på Boldingvej mellem Hejnsvig og Grindsted. Virksomheden blev ret hurtigt flyttet om på Industrivej 17. I 2014 åbnede de en afdeling ved Q8 Tankstationen på Jorden Rundt, hvor Jens Christian Andersen havde haft værksted. Jens Chr. Andersen gik på efterløn og derefter overtog MJunker værkstedslokalerne hvor de var indtil de i 2017 flyttede begge afdelinger over i de lokaler på Industrivej der tidligere havde tilhørt busvognmand Tage Nielsen. Det gav bedre arbejdsforhold når det hele blev samlet et sted. Morten Junker startede køreskole i 2017. 

Knapt 240 Kvadratmeter bygges til udstillingshallen
Den nye tilbygning til udstillingshallen skal rumme teorilokaler til Junkers Køreskole, for i foråret da Corona indtog danmark, blev det nødvendigt at få større lokaler da der ellers ikke vil kunne være så mange elever til teroriundervisning af gangen. Teorilokalerne i Borgergade var for små, derfor flyttede Morten Junker teoriundervisningen om i udstillingshallen. Ud over køreskolen der tilbyder at man kan tage kørekort til personbil og trailer, skal MJunkers motorsport del: HAASE Danmark, der importerer og bygger gokarts også have både klargøringsværksted, lager og showroom. I dag er den del placeret i de lokaler MJunker havde på Industrivej 17.  Det bliver en tilbygning på knapt 240 kvadratmeter og Morten Junker glæder sig til at få samlet det hele på et sted. Han regner med at tilbygningen står klar om godt en månedstid.

Corona drillede køreskolen
Corona restriktionerne har gjort det lidt svært for køreskolen, der har været lukket ned i tre-fire måneder, da de ikke må have elever til undervisning. Der er 50 på ventelisten hos MJunker, der har ud over Morten Junker tæller to ansatte kørelærere. Da der blev lukket ned, var der en 40-50 elever der ikke var færdige, og i uge 18 starter der et nyt hold op med 24 elever. Det betyder at vi nok ikke kan tage flere elever ind i år, for vi skal jo også kunne nå at undervise dem. Til næste år bliver der nok også mulighed for at man kan tage kørekort til motorcykel hos Junkers Køreskole.