På Galleri Sams første udstilling i år deltager tre lokale kunstnere:
- Ingrid Villesen fra Billund
- Nis Schmidt fra Viuf (mellem Vejle og Kolding)
- Mette Skov Mærks fra Vejle
Udstillingen er åben hver fredag, lørdag og søndag fra kl. 13 til 17.
Ingrid Kathrine Villesen (f. 1944)
Er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi i Odense. Ingrid er inspireret af hverdagen, dels erindringer fra barndommen i Vestjylland, dels af hverdagsbilleder, som hun først skitserer og derefter skaber sin kunst ud fra. Skønt de fleste motiver er tydelige, er de ikke naturalistiske. Hun mestrer om nogen antydningens kunst, der lader beskueren finde sin egen fantasi.
Ingrid er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Vestjyllandsudstillingen, og har udstillet og er repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger i Danmark og i udlandet.
Ingrid Villesen – Foto: Privatfoto
Ingrid Villesen – Høns – 70×100 cm – Privatfoto
Ingrid Villesen – Høns – 70×100 cm – Privatfoto
Ingrid Villesen , Kvinder 40×50 cm – Privatfoto
Ingrid Villesen, Prinsessegade, Berlin – 100×120 cm – Privatfoto
Nis Schmidt (f. 1932)
Har en læreruddannelse fra Haderslev Statsseminarium og han har malet siden ungdommen. I starten fulgte han strømmen, men fandt tidligt ud af, at han måtte finde sin egen niche
som kunstner. Nis mestrer at udtrykke sig i den sort-grå-hvide farveskala, men arbejder også nænsomt med andre farver. Vi ser hans katolske tro i mange af hans værker, men også naturens evige skiften bliver dygtigt gengivet på hans lærreder. Han bliver aldrig færdig med at lege med materialer og effekter, og er anerkendt som en meget dygtig og grundig kunstner. Nis er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF). Han har gennemført adskillige kirkelige arbejder i Danmark og udlandet. Nis Schmidter repræsenteret i mange private samlinger samt på Vejle Kunstmuseum.
Nis Schmidt – Foto: Privatfoto
Nis Schmidt – Aktuelt par 80×80 cm – Privatfoto
Nis Schmidt – et gammelt par – 80×80 cm – Privatfoto
Nis Schmidt – HGvem 80×80 cm – privatfoto
Mette Skov Mærsk (f. 1979)
Er uddannet skov- og landskabsingeniør ved Københavns Universitet. Mette har altid tegnet og malet, og hun finder inspiration i den vilde natur – i billedkunsten forener
hun sin store glæde og begejstring for naturen med kunsten. Hendes temaer er vore nordiske fugle, insekter samt fjeldlandskaber. Mette arbejder primært med akvarel, og arbejder ofte vådt i vådt for at opnå spontanitet og liv i værkerne. Ofte anvender hun også grafit og kul i akvarellen, for at opnå et mere råt og naturligt udtryk. På den måde kommer dyr og landskab til at fremstå mere naturtro og flygtige, sådan som vi oplever dem i naturen. Mette har deltaget i adskillige censurerede udstillinger i Danmark.
Mette Skov Mærsk – Foto: Privatfoto
Mette Skov Maersk, Blåfugl – Privatfoto
Mette Skov Maersk, Vibe – Privatfoto
Mette Skov Mærks, Canada Gæs – Privatfoto
Mette Skov Mærsk, Fjeld3 – Privatfoto
Mette Skov Mærsk, Lunder 29×21 cm – Privatfoto