Status på COVID-19-vaccination i Region Syddanmark i uge 9

COVDI-19 Vacciner - Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Region Syddanmark vil løbende orientere om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen. Dette er status for uge 9.

Region Syddanmark har modtaget i alt 26.950 doser vaccine mod COVID-19 i uge 9.

• Pfizer/BioNTech har leveret i alt 17.550 styk, der ankom 4. marts

• AstraZeneca har leveret i alt 9.400 styk, der ankom 1. marts

• Moderna leverer ikke vacciner i uge 9.

Vaccinerne vil i den kommende uge blive brugt til at vaccinere både særligt sårbare og ældre syddanskere samt medarbejdere i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren, så risikoen for, at de bliver syge med COVID-19, sænkes så meget som muligt.

Hvordan fordeles vaccinerne?

Pfizer/BioNTech vil i uge 9 i første omgang blive brugt til genvaccinationer af borgere, som allerede har fået første vaccination for mindst tre uger siden.

Derudover fortsætter regionen med førstevaccination af borgere over 85 år, borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet og borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Disse borgere har allerede modtaget en invitation til vaccine, men har ventet på flere vacciner for at kunne booke tid.

I sidste uge inviterede regionen de første 33.000 borgere med særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Vaccinationen af dem fortsætter i denne uge. De 33.000 udgør kun en del af målgruppe 5. De restende borgere i målgruppe 5 vil blive inviteret løbende, som der kommer flere vacciner til landet.

Vaccinerne fra AstraZeneca vil blive brugt til sundhedspersonale.

Særlig hjælp til ældre og sengeliggende

Regionen introducerer fra denne uge en særlig indsats sammen med kommunerne for at sikre, at borgere over 85 år og borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, kan få en tid, hvis de ønsker det. Kommunerne tager telefonisk kontakt til de relevante borgere.

Og så vil sengeliggende borgere, der skal vaccineres i hjemmet, blive tilbudt vaccination med Pfizer/BioNTech. Borgere med behov for vaccination i hjemmet bliver kontaktet af deres kommune for at få arrangeret tid og dato for vaccination i hjemmet.

Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?

Region Syddanmark har ligesom de øvrige regioner haft fokus på at vaccinere de mest udsatte borgere, herunder beboere på regionens plejecentre. Sidste uges leverance (uge 8) på 19.040 vaccinedoser blev brugt til borgere over 85 år og borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet. Og så gik regionen i gang med at invitere og vaccinere borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Fra 27. december 2020 til 8. januar 2021 fik alle beboere på plejecentre i Region Syddanmark, der ønskede det, deres første vaccinestik. Tæt på 90 pct. af målgruppen er nu færdigvaccineret.

Der er desværre ikke vacciner nok til, at alle, der har fået en invitation, kan få en tid nu. Regionen lægger løbende nye tider ud på vacciner.dk, i takt med der kommer nye vacciner til landet. De nationale myndigheder arbejder løbende på at forbedre vacciner.dk. Regionen har for eksempel oplevet problemer med bookning til anden vaccine. Regionen arbejder løbende på at løse de tekniske udfordringer med systemet.

Borgere, som har modtaget en invitation, opfordres til at væbne sig med ekstra tålmodighed og tjekke vacciner.dk løbende skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Status pr. 4. marts 2021 for 1,2 mio. syddanskere

• Region Syddanmark har modtaget 26.950 doser vaccine mod COVID-19 i uge 9.

• Regionen har modtaget 17.550 vacciner fra Pfizer/BioNTech og 9.400 vacciner fra AstraZeneca.

• 103.032 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 8,5 pct. af regionens befolkning.

• 40.502 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.

• 52 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået første vaccination.

• 26 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.

• Region Syddanmark har modtaget i alt 160.665 doser COVID-19-vaccine.

Kilde: Statens Serum Institut

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.