Vestjysk Bank tilbyder igen i år at betale sponsorater før tid

Foto: René Lind Gammelmark

Selvom Danmark så småt er ved at åbne op igen, har vinterens nedlukning som følge af coronaen sat dybe økonomiske spor bl.a. i lokale foreninger og sports­klubber. Aflyste aktiviteter og manglende indtægter er skyld i, at der hos mange er lavvande i kassen, og at fremtiden er behæftet med usikkerhed. For at afhjælpe situationen tilbyder Vestjysk Bank igen i år at betale sine sponsoraftaler før tid skriver de i en pressemeddelelse.

Coronavirussens udbredelse har nu i et år sat dagsordenen i det danske samfund, og de økonomiske følger er store, ikke mindst for lokale foreninger og sportsklubber. Foruden manglende likviditet er fremtiden for disse foreninger og klubber præget af usikkerhed. Vestjysk Bank, der sponserer ca. 1.000 foreninger, rækker derfor igen hånden ud med tilbud om at understøtte foreningerne ved at betale sponsoraftalerne før tid.

– Intet ved det seneste år har været normalt, og vi kan se, at mange af de lokale foreninger og sportsklubber i vores markedsområde er enormt presset. Vi tager hatten af for de mange kreative tanker, der i årets løb er blevet tænkt og realiseret rundt omkring i foreningerne i forsøget på at afhjælpe de økonomiske udfordringer. Som samarbejdspartner i disse lokale foreninger og sportsklubber vil vi gerne bidrage til den økonomiske genopretning ved at tilbyde at fremrykke betalingen af vores sponsorater, fortæller Jan Ulsø Madsen, adm. bankdirektør i Vestjysk Bank.

Vestjysk Bank opfordrer dermed alle foreninger og sportsklubber, som banken har indgået sponsoraftaler med for 2021, til at sende opkrævningerne for 2021 til banken allerede nu, selvom betalingerne først forfalder senere.

Jan Ulsø Madsen forklarer rationalet bag initiativet:

– Vi er og bliver en lokalbank, og det betyder, at vi er gensidigt afhængige af de lokalsamfund, vi opererer i. De lokale foreninger og sportsklubber har stor betydning for dagligdagen i disse samfund, og ved at give denne håndsrækning med førtidig betaling af vores sponsorater kan vi være med til at understøtte både foreninger og lokalsamfund.

For et år siden tilbød Vestjysk Bank også at fremrykke betalingen af indgåede sponsoraftaler pga. coronaen og de økonomiske konsekvenser deraf.

– Initiativet blev vel modtaget dengang, og tilbagemeldingerne lyder, at det har haft en positiv effekt. Derfor tøver vi heller ikke med at gentage initiativet, også nu hvor vi efter fusionen med Den Jyske Sparekasse breder os endnu længere ud over det jyske landskab og dermed kan gøre en endnu større forskel. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, vi har med de lokale foreninger og sportsklubber, slutter Jan Ulsø Madsen.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.