Fjerde vaccine mod Covid-19 er nu godkendt og på vej mod Danmark

COVID-19 vaccinerne gøres klar Foto: René Lind Gammelmark

EU-Kommissionen har netop meldt ud, at der udstedes en betinget godkendelse af COVID-19 vaccinen fra virksomheden Johnson & Johnson. Godkendelsen gælder i hele EU inkl. Danmark.

Vaccinen fra Janssen Pharmaceuticals Companies under virksomheden Johnson & Johnson er netop blevet godkendt til personer på 18 år og opefter til forebyggelse af COVID-19. Danmark har forhåndsindkøbt ca. 8,2 mio. doser af den, hvilket er vaccinationer til 8,2 mio. mennesker, da denne vaccine kun skal gives en gang. De første leverancer af Johnson & Johnsons vaccine forventes at blive modtaget på Statens Serum Institut i løbet af april.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:

Det er den 4. vaccine mod Covid-19, der i dag er blevet godkendt. Det styrker os i vores kamp mod virussen, at vi har forskellige vacciner med forskellige teknologier til rådighed. Vaccinen fra Johnson & Johnson har dokumenteret høj effektivitet, skal kun gives en enkelt gang og skal opbevares ved 2 til 8 grader. Det betyder, at vi kan få en hurtig og effektiv udrulning. Der arbejdes benhårdt på hurtigst muligt at få så mange vacciner som muligt til Danmark. .

Dokumentationen for Johnson & Johnson-vaccinens effekt og sikkerhed er baseret på data ud fra en enkelt dosis – dvs. ét stik – i modsætning til de tre øvrige vacciner, der indtil nu er godkendt i EU, som skal gives to gang med nogle ugers mellemrum.

Siden midten af februar har EMA’s ekspertgruppe gennemgået Johnson & Johnsons dokumentationsmateriale vedrørende vaccinens effekt og bivirkninger. Dokumentationen stammer bl.a. fra kliniske forsøg, hvor 39.321 forsøgspersoner var delt i to grupper. Den ene halvdel modtog vaccinen, mens den anden halvdel fik placebo.

Undersøgelsen viste, at vaccinen var 67 procent effektiv til forebyggelse af COVID-19. I alt fik 116 ud af 19.630 forsøgspersoner i vaccinegruppen COVID-19 symptomer, mens 348 forsøgspersoner ud af 19.691 i placebogruppen fik symptomer skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Bivirkninger

I forbindelse med Johnson & Johnsons forsøg er der primært registreret milde, forbigående bivirkninger, som ses ved de fleste vacciner. Det er tegn på, at vaccinen virker, idet immunsystemet reagerer på, at vaccinen kommer ind i kroppen. Forsøgspersonerne meldte typisk om forbigående reaktioner som eksempelvis smerter ved injektionsstedet, træthed, muskelsmerter og kvalme. Sikkerheden og effekten ved vaccinen vil løbende blive overvåget i takt med, at den bliver anvendt i Danmark og resten af EU.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.