Økodag bliver digital

Illustration: Økologisk Landsforening

Økodag er forårets store fest. De økologiske køer skal ud på græs, og alle kan være med til at varme op til den store dag på de sociale medier allerede fra den 22. marts og se med, når køerne lukkes ud på græs til Økodag søndag den 18. april kl. 12.00.

Netavisen Grindsted har tidligere været med når køerne blev lukket på græs hos Vagn Post i Vorbasse.

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

 

Økologisk Landsforening, de økologiske mælkeproducenter og mejerierne gør Økodag digital i år. Værtsgårdene plejer normalt at få besøg af op mod 200.000 gæster, der gerne vil se landbrugets forårsbebudere springe ud på græs, men grundet corona-situationen og det nuværende forsamlingsloft på fem personer må alle følge med hjemme fra stuen.

”Økodag er en enestående tradition, som de økologiske landmænd glæder sig til at dele med os! Vi fejrer dyrevelfærden, når de prægtige, forårskåde køer tager dansetrin ud i foråret. Selvom oplevelsen sker via skærmen, så kan corona ikke stoppe køerne, og vi håber, det bliver sidste gang, vi skal afholde Økodag på denne måde. Vi trænger alle til at komme på græs og danse i flok – ligesom køerne” siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening.

I tiden op til Økodag kan man blive klogere på økologien og måske endda selv øve sig i at danse foråret ind hjemme i stuerne. Økologisk Landsforening er på nippet til at lancere en digital kampagne, der skal give os Økodagsstemningen sammen hver for sig – og man kan selvfølgelig se med fra en gård søndag d. 18. april kl 12.00, når køerne lukkes ud på græs.

Økologisk Landsforening sender live sammen med Arla, Thise Mejeri og Naturmælk. På hjemmesiden www.økodag.dk og via Facebook-siden I love øko, kan man holde sig orienteret skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Faktaboks:

  • Økodag® er et registreret varemærke, hvilket betyder, at man altid skal nævne Økologisk Landsforening i sammenhæng med Økodag
  • Vi sender live fra Økodag d. 18. april kl. 12.00
  • Økodag har eksisteret siden 2005
  • Dagen er en af landets største forårsbegivenheder, hvor der traditionelt set har været flere tusinder gæster ude på gårdene
  • Økodag er en fejring af dyrevelfærden, da de økologiske landmænd hvert forår lukker deres dyr ud på den frodige græsmark
  • Udesæsonen varer fra april til november
  • Flere prominente gæster har været med til at fejre Økodag. Blandt andet åbnede H.K.H Kronprinsesse Mary Økodag i 2015 som en del af fejringen af ø-mærkets 25-års fødselsdag.
  • Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.