På grund af meget stor interesse for at blive skrevet op til restvacciner ændres kriterierne for at få dem

COVDI-19 Vacciner - Arkivfoto: René Lind Gammelmark

nteressen for at blive skrevet op til restvacciner i Sydvest- og Sønderjylland har været stor. Så stor, at Region Syddanmark nu indfører to kriterier for de borgere, der kan få en plads på ventelisten. For at komme på ventelisten skal man fremover enten have modtaget en invitation til vaccination eller være 70 år eller derover. Det sker for at sikre, at ikke unødigt mange skriver sig op på listen uden chance for at kunne få en restvaccine.

Cirka 8200 personer på listen. Og 16 restvacciner.

Sådan var forholdene på restvaccinelisten den 18. marts 2021.

Den overvældende store interesse betyder, at Region Syddanmark nu indfører en aldersgrænse, så man skal være fyldt 70 år for at kunne skrive sig på listen. Er man under 70 år, kan man kun få plads på listen, hvis man har modtaget en invitation til vaccination.

Ændringen træder i kraft fra lørdag den 20. marts 2021.

Når man udvælger borgere fra restvaccinelisten, prioriterer man efter, om personerne på listen har fået invitation til vaccination samt efter deres alder. Det betyder, at yngre borgere uden invitation har meget ringe chancer for at blive kontaktet.

Koncerndirektør Kurt Espersen siger:

– Vi er meget taknemmelige for den store interesse, der har været. Når vi indfører de her to kriterier, er det også et udtryk for rimelighed. Vi har haft en masse folk stående på den liste, som reelt ikke har haft en chance for at få en vaccine, fordi så mange inviterede og ældre har været på listen også. Det er ikke rimeligt, hvis de er blevet forledt til at tro, at de har mulighed for en restvaccine, når de reelt ikke har det. Der vil vi hellere, at forventningen matcher virkeligheden.

De mange tusinde tilmeldte har desuden betydet, at listen har været et tungt system at arbejde i for medarbejderne i vaccinationscentrene.

Planen er, at aldersgrænsen vil flytte sig, i takt med at målgrupperne for vaccinationsindsatsen bliver yngre.

For nuværende kan personer, der allerede har en invitation til vaccination, uanset alder skrive sig op til en restvaccine. Personer på 70 år og derover kan skrive sig op, uanset om de har en invitation eller ej.

For alle, der tilmelder sig listen, gælder det, at de skal bo i nærheden af et af vaccinationscentrene i enten Aabenraa, Sønderborg eller Esbjerg. Det er nemlig et krav, at man kan være på vaccinationscenteret, senest 30 minutter efter man er blevet ringet op.

Det er forventningen, at restvaccinelister bliver rullet ud til vaccinecentrene i hele regionen fra først i uge 12 skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.