Lokal vinder i landsdækkende konkurrence

Fra venstre den heldige vinder Annette Lundgaard og til højre Varhuschef Thomas Dahl - Foto: René Lind Gammelmark

Det var en overrasket Annette Lundgaard der sidste fredag aflyttede telefonsvareren på hendes mobiltelefon. Det var et ukendt telefonnummer der blev ringet fra, og der blev lagt en besked på telefonsvareren. Derfor troede Annette Lundgaard at det var en journalist der havde nogle spørgsmål til hende ang. byrådsarbejdet eller lignende.

Annette blev dog klogere da hun senere fik tid til at aflytte telefonsvareren, for det var Thomas Dahl der er varehuschef i Kvickly. Han havde indtalt på telefonsvareren at Annette havde vundet i en konkurrence hun havde deltaget i i Kvickly, og bad hende om at ringe tilbage til ham.

Annette ringede til Thomas, og hun havde tænkt lidt på om det kunne være noget vin eller chokolade hun havde vundet, men til hendes store overraskelse var det en af hovedpræmierne i Kvickly og SuperBrugsens landsdækkende fødselsdagskonkurrence hun havde vundet, nemlig en elektrisk Peugeot 2008 bil

Bo og Annette har i forvenen en VW Passat diesel og en elektrisk VW Golf. Da de lokale medier talte med hende i Kvickly onsdag middag, fortalte hun at hun og manden går og overvejer om den vundne bil skal byttes ud til en større, måske hybrid lignende Peugeot.  Hun har talt med en medarbejder fra bilhuset A.Boesenbæk i Give, der er den nærmeste Peugeot forhandler, og ud over bilen der har en værdi af knapt 320.000, får hun også en ladepakke fra OK Benzin med gratis GRØN EL i et år. Hun fortæller også at hun er rigtig glad for den VW Golf hun købte brugt for et års tid siden, det er dejligt at den er så lydløs og så betyder det også meget med miljøet.

Det var faktisk lidt sjovt fortæller Annette, for min mand spurgte den anden dag om ikke vi skulle overveje at skifte passaten ud med en hybrid bil, så det var faktisk lidt sjovt at jeg var heldig og vandt en el-bil. Annette er skoleleder på Grindsted Privatskole og er byrådspolitiker i Billund Kommune indtil næste valg, hvor hun stiller op som kandidat til Regionsrådet.

Hun har ikke tidligere været så heldig at vinde store præmier, men under Corona nedlukningen var hun så heldig at vinde et gavekort hos Guldsmeden. Det er vigtigt at vi støtter op om de lokale butikker, også nu her hvor butikkerne har fået lov til at åbne igen. Hvis ikke vi støtter de lokale butikker, og bare køber på internettet mister vi jo de gode lokale butikker.

Varehuschef Thomas Dahl fortalte at Coop har to lastbiler der kører på EL i hovedstadsområdet og fortæller at da han blev kontaktet af Coop i fredags, hvor de fortalte at Kvickly Grindsted skulle udtrække en lokal vinder i den landsdækkende fødselsdagskonkurrence  blev han glad og stolt. Det gjorde ham endnu mere glad, da det var en lokal vinder der vandt i konkurrencen. Det kunne jo godt have været en  forbipasserende kunder der kom fra en anden landsdel,  der havde været en tur i Kvickly for at købe en sodavand der havde udfyldt en konkurrence kupon, men det var Annette Lundgaard der jo bor i Grindsted.

 

Fra venstre den heldige vinder Annette Lundgaard og til højre Varhuschef Thomas Dahl – Foto: René Lind Gammelmark