Kviktesttiderne ligger fast indtil maj

PR-Foto: Region Syddanmark

Information fra Billund Kommune

I den kommende tid vender den mobile teststation igen tilbage til Billund Kommune. Som udgangspunkt bliver planen nu fastholdt resten af marts og april.

I resten af marts og hele april vil man fortsat kunne besøge den mobile teststation i Billund Kommune. Planen for teststationens besøg fremgår nedenfor, og der er kun få ændringer i forhold til de seneste ugers besøg.

Ændringerne indebærer, at den mobile teststation ikke længere kommer til Billund, som i stedet har fået et fast kviktest-center. Desuden forlænges besøget i Filskov hver torsdag aften med en halv time.

I den mobile teststation kan borgerne gratis og uden tidsbestilling eller henvisning fra læge blive testet for COVID-19. Man skal blot møde op ved teststationen i det åbne tidsrum for at blive testet, og svaret får man inden for 15 minutter.

Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at man bliver testet hver uge, hvis man går på arbejde, hvor man møder ind fysisk.

Den mobile teststation vil holde følgende steder i både marts og april:

Mandag 11.30-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.

Onsdag 12.30-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.

Torsdag 10.30-17.30: Sdr. Omme Idrætscenter, Stadion Alle 16, Sdr. Omme.

Torsdag 18.00-19.30: Viadukthallen, Blåhøjvej 10, Filskov.

Fredag 08.30-13.30: Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1, Vorbasse.

Fredag 14.00-18.00: Hejnsvig Hallen, Bakkevej 9, Hejnsvig.

Lørdag 13.00-16.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.

Desuden kan man besøge det faste kviktest-center i Billund alle ugens dage undtagen onsdag. På billund.dk/kviktest kan man altid se en opdateret oversigt over alle tider.

Fakta om kviktesten:                                                                                                                                          

  • Testen gennemføres via podning i næse.
  • Alle på 12 år og op kan blive testet. 12-15-årige skal være i følge en forælder/værge.
  • Kviktesten kan ikke bruges som dokumentation ved udrejse af Danmark, og det er ikke muligt at få skriftlig dokumentation på testen.
  • Et negativt testresultat kan ikke udelukke, at man alligevel er smittet med COVID-19. Hvis man skal mødes med nogen, der er særligt sårbar overfor COVID-19, bør man overveje at tage en almindelig test (PCR-test).

Hvis man har en aftale på sygehuset eller hos sin læge og skal have foretaget en test inden da, kan man IKKE bruge hurtigtesten. Det samme gælder, hvis man er nær kontakt til en smittet, eller hvis man har symptomer. Man skal da i stedet booke tid på et PCR-testcenter via coronaprover.dk

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.