Ovethi A/S Dansk Dækservice overtager Leifs Dækservice’s Grindsted afdeling

Foto: René Lind Gammelmark

Bjarne og John Olesen har pr. 1. april 2021 solgt Leifs Dækservice’s afdeling i Grindsted til det fynske dækfirma Ovethi A/S Dansk Dækservice, der i forvejen har en afdeling i Grindsted på Odinsvej 9 A. John Olesen fortæller til Netavisen Grindsted, at salget er gået stærkt, da det først er for knapt cirka tre uger siden Ovethi A/S Dansk Dækservice kontaktede John, for at høre om han var interesseret i at sælge.

John Olesen fortsætter sammen med personalet
Som en del af salget har John lovet Ovethi A/S Dansk Dækservices direktør, at John fortsætter i afdelingen i Grindsted i mindst tre år som afdelingsleder. Personalet der inkl. John udgør 4 personer, fortsætter derfor som hidtil. Per Mogensen, der i dag er afdelingsleder i Grindsted stopper, og da han er den eneste faste medarbejder hos Ovethi i Grindsted er der ikke nogen der skal med fra den gamle afdeling.

John Olesen – Foto: René Lind Gammelmark

Leifs Dækservice i Billund fortsætter uændret
Billund afdelingen af Leifs Dækservice bliver ikke solgt, og fortsætter som hidtil med dækarbejde og autoreparationer. Johns kone Kirsten står for bogholderiet, og flytter derfor kontor til Billund. Det er stadig Bjarne der skal stå for afdelingen i Billund. Ovethi A/S Dansk Dækservice var ikke ikke interesseret i at overtage Billund afdelingen, da den ud over arbejdet med dæk, også har en hel del autoreparationer, og det er Ovethi A/S Dansk Dækservice ikke interesseret i. Afdelingen i Billund ejes stadig af Bjarne og John Olesen.

Leifs Dækservice Billund – Foto: René Lind Gammelmark

Er glad for at kunne fortsætte med at skulle servicere kunderne
Leif’s Dækservice blev startet i 1977 af Bjarne og Johns far Leif, og i al den tid har de haft til huse på den samme adresse på Odinsvej 16 her i Grindsted. Selv har John haft sin daglige gang på adressen siden 1982, mens Bjarne, startede i 1988, så jeg har været her i 39 år fortæller John. Da Leif gik på pension i 2000 overtog vi forretningen.

Ovethi er en ren dækforretning
Derfor vil der i Grindsted afdelingen ikke blive foretaget egentlige autoreparationer, men vi vil stadigvæk tilbyde kunderne at foretage sporing, og i den forbindelse også udskiftning af styrekugler. Afdelingen i Grindsted blev oprindeligt startet op af Erik Nygaard der havde afdelinger i både Grindsted, Tarm og Varde. I 2002 blev firmaet solgt til Ovethi A/S Dansk Dækservice der har hovedkontor i Gelsted på Fyn. Ovethi A/S Dansk Dækservice blev startet i 1954, og har i dag 11 afdelinger fordelt rundt i Danmark, hvor de har godt 70 medarbejdere ansat. 

Per Mogensen
Kommer fra Vorbasse og har arbejdet hos Ovethi A/S Dansk Dækservice i 18 år. Inden han kom til Ovethi A/S Dansk Dækservice arbejdede han på Flyvestation Vandel i 26 år. Hans har sidste arbejdsdag hos Ovethi A/S Dansk Dækservice den 31. marts 2021 ,og han skal ikke med hen i de nye lokaler. Han kan godt mærke at han har knoklet med de store landbrugs og entreprernørdæk i en del år ,så derfor kan han heller ikke så godt holde til at skulle køre service ude hos landmændene og entreprenørerne. Han bor på sit fødehjem hvor der er ca. 60 hektar jord til, så han kommer nok ikke lige til at kede sig, selvom han stopper som 65 årig.

Per Mogensen – Foto: René Lind Gammelmark

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.