Martin Alminde Friis er Lokalpolitisk Forum i Billund Kommune’s 4. kandidat

Martin Alminde Friis - Privatfoto

Martin er kandidat til kommunalbestyrelsen til valget i 2021 og har positive ambitioner for hele kommunen: ’Vi skal være endnu bedre til at prale med det, vi gør godt skriver han i en pressemeddelelse.

Alder:            39 år

Job:               Distriktschef ved et landsdækkende energiselskab

Bopæl:          Billund Kommune

Børn:            Tvillingedrenge Oscar og Anton (7 år), som går på International School of Billund

Civilstand:    Gift med Annika Alminde Friis

Interesser:   Samfundsforhold, familie, venner, spinning, privatbilisme og en god koncert 

Mærkesager:

Tilvælg vores fantastiske kommune!
Vi skal, som kommune, lykkes med at få flere til at tilvælge os. Det gælder både de unge som skal tilvælge Grindsted, når de for eksempel tager en ungdomsuddannelse. Men også lidt senere i livet, hvor mange rejser ud for at tage videregående uddannelse eller søger job muligheder i landets største byer – her skal vi sikre, at mange tilvælger Billund Kommune og vender tilbage, når etableringsfasen med familie og børn kommer. Her skal tankerne falde på den trygge opvækst, man selv havde i kommunen og alle de gode initiativer og udvikling, som er kommet til i mellemtiden. Potentialet er rigtigt stort – også blandt alle ind-pendlerne, som arbejder her i kommunen og bør kunne lokkes til at flytte hertil.

 

Jeg har selv været ’bortrejst’ og boede i hovedstadsområdet i fem fantastiske år, men min hustru og jeg valgte at flytte hjem til Billund inden vores tvillingedrenge skulle starte i børnehave – hjem til en fantastiske kommune, med ønsket om at vores drenge skulle få en ligeså god opvækst, som den vi fik.

Vi skal være endnu bedre til at ’prale’ med Børnenes hovedstad,  børnevenlige byrum og implementering af ’læring igennem leg’ – her har vi i den grad noget at være stolte af og noget, vi kan bygge videre på og blive endnu bedre til.

Den grønne omstilling er ikke noget, som kun sker nationalt!
Jeg mener, at vi som kommune har stor mulighed for at præge den grønne omstilling i endnu højere grad end det sker i dag.

Den nye mobilitetsplan har taget nogle skridt i den rigtige retning, men der kan let gøres mere.

  • Helt konkret bør vi sætte større krav i de forskellige udbud i forhold til, hvilken type brændstof entreprenørmaskiner kører på ved for eksempel  byggeprojekter – i stedet for diesel kunne fossilfri HVO100 være et krav.
  • Der bør udpeges kommunale p-pladser i de forskellige byer i kommunen til el-ladepladser, som kan sendes i udbud hos el-lade operatørerne.
  • Vi bør stille krav til, hvilke køretøjer kommunen bør have, når de gamle er udskiftningsparate.
  • Kommunale bygninger bør også tænkes ind i en grøn omstilling – for eksempel står kommunale bygningers flade tage flere steder ’uudnyttet’ hen – lad os undersøge, om pladsen ikke bør benyttes til opsætning af solpaneler.

Martin Alminde Friis – Privatfoto