Udnyt alle åbne timer på testcentrene i påsken

Foto: René Lind Gammelmark

Der forventes et øget pres på testkapaciteten i påsken og særligt op til genåbning d. 6. april, hvor samfundet åbner mere op. Udnyt derfor hele åbningstiden i testcentrene og gør brug af alle ugens dage.

Der er allerede etableret et fintmasket net af teststeder fordelt på alle landets kommuner. Samlet kan der aktuelt foretages ca. 400.000 test om dagen fordelt mellem ca. 200.000 PCR-test og ca. 200.000 hurtigtest. Dertil kommer den lokale hurtigtestkapacitet på uddannelsesinstitutionerne.

I løbet af april planlægges en opskalering af testkapaciteten med yderligere 100.000 test, så der potentielt kan foretages op til 500.000 test om dagen. Derudover vil den samlede testkapacitet i løbet af maj yderligere opskaleres til at kunne nå op til 700.000 daglige test.

På coronasmitte.dk er det muligt at se, hvor dit nærmeste testcenter ligger. Der er aktuelt flere end 500 testcentre, hvor du kan få en gratis PCR- eller hurtigtest.

Du skal blot møde op i dit lokale hurtigtestcenter, hvor du kan blive testet uden tidsbestilling, hvis du vil have foretaget en hurtigtest. Hvis du derimod ønsker at få foretaget en PCR-test, skal du booke tid på coronaprover.dk.

Der kan i forbindelse med påsken og den kommende genåbning være tidspunkter, hvor man ved nogle testcentre kan opleve stor travlhed og kødannelse. Derfor opfordres alle danskere til at gøre brug af de fulde åbningstider i testcentrene og gøre brug af alle ugens dage skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Det er muligt at se spidsbelastningsperioder og ventetider i hurtigtestcentrene på udbydernes hjemmesider. Udbyderne af hurtigtest arbejder løbende for at gøre oplevelsen ved testcentrene bedre for den enkelte, og information om spidsbelastningsperioder skal gøre det nemmere for danskerne at se, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at blive hurtigtestet for at undgå kødannelser.

Hvis du ønsker at få foretaget en hurtigtest, kan du se mere om spidsbelastning og ventetider på udbydernes hjemmesider. Find din regionale udbyder af hurtigtest på coronasmitte.dk

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.