På søndag banker en indsamler på din dør

Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse - PR-Foto

På søndag den 11. april går tusindevis af mennesker på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Med sundhedsmyndighedernes retningslinjer om afstand og håndsprit banker indsamlerne på hos stort set alle husstande i Danmark. Kræftens Bekæmpelse i Billund Kommune opfordrer alle til at huske landsindsamlingen på søndag.

Søndag den 11. april holder Kræftens Bekæmpelse landsindsamling. Her vil tusindevis af mennesker gå på gaden for at støtte kampen mod kræft.

– Landsindsamlingen er en festdag, som jeg hvert år ser frem til med stor glæde. Det er fantastisk, at så mange frivillige endnu en gang står klar til at bakke op om landsindsamlingen – også når vi står midt i en krisetid med corona. Det er en meget vigtig støtte til hele Danmarks kamp mod kræft, og jeg er dem dybt taknemmelig, siger Helen Bernt Andersen i en pressemeddelelse.

Hun er formand i Kræftens Bekæmpelse og skal selv på gaden for at samle ind søndag.

– Jeg glæder mig. Det er en fin og rørende oplevelse at gå fra dør til dør. Mit indtryk er, at folk tager virkelig godt imod os, siger hun.

I Billund Kommune vil rigtig mange frivillige banke på dørene i lokalområdet, og hos Kræftens Bekæmpelse håber man at komme til at møde så mange som overhovedet muligt.

– Opbakningen i Billund Kommune er altid overvældende. Vi kommer rundt til stort set alle husstande, og de steder, hvor der bliver lukket op, er støtten og bidragene fantastiske. Men ofte er det desværre sådan, at der kun er nogen hjemme hos omkring halvdelen – men der er heldigvis god mulighed for at støtte, selvom man ikke er hjemme, siger Mary Sort og Anna Kathrine Pedersen der leder Landsindsamlingen i Billund Kommune

Mange støttemuligheder
Man kan støtte Landsindsamlingen via kontanter, sms, MobilePay og på indsamling.dk. og girokort. Som noget helt nyt i år får den enkelte indsamler sin helt egen QR-kode på indsamlingsbøtten, så det er muligt at finde ud af, hvor mange penge der er kommet via MobilePay hos den enkelte indsamler.

Landsindsamlingen gav sidste år over 18 millioner kr. til kræftsagen. På grund af coronapandemien blev indsamlingen flyttet fra marts til august, og i nogle byer foregik indsamlingen kun digitalt. I Billund Kommune samlede frivillige indsamlere næsten 200.000 kroner ind.

Derfor er din støtte vigtig    
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.

Overskuddet fordeles med 60 pct. til forskning, 19 pct. til patientstøtte, 18 pct. til forebyggelse og 3 pct. til administration.

Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Resten af indtægterne er afhængige af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som samtidig er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Du kan stadig nå at melde dig som indsamler på telefon 7024 2021 eller ved at klikke her http://www.indsamling.dk/bliv-indsamler/

  • Eller ved at kontakte kampagnelederne på tlf. 6127 6015 (Mary Sort), 2099 8337 (Anna Kathrine Pedersen)
  •  

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.