Af Carsten Sander Christensen
Vejingeniøren Enrico Dalgas var en af hovedmændene bag stiftelsen af Det Danske Hedeselskab i 1866. Lige fra starten af selskabets virke var denne egn i fokus. Enrico Dalgas var direktør fra 1866 til 1894 og han havde familiære relationer i området. Især i Vorbasse området. Selv samme år stod Dalgas på en bakke i den nuværende Svollibjerg grusgrav nord for Sdr. Omme og her beretter han at mellem Sdr. Omme og Grindsted var der ingen terrænforskel overhovedet. Ligesom landskabet var ensformigt. I 1886 var mere end 65% af det samlede areal var hedelandskab, 5% var moser og næsten 14% var eng til afgrænsning. De resterende 16% var opdyrkede arealer samt bebyggelse. I Trap Danmark 1. udgave (o. 1860) betegnes Slaugs Herred som Danmarks ørken og et af de absolut mest tilbagestående og tyndest befolkede områder i Danmark og hertugdømmerne. Kun 10 indbyggere pr. kvadratkilometer.
Der skulle gå 60 år før man afholdt den første større udstilling, hvor man præsenterede egnens produkter og fremskridt, Amtsudstillingen i 1926, en udstilling vi skal høre mere om i en senere klumme, og ti år senere, i 1936, afholdt man så Midtjysk Udstillingen, en af de største udstillinger området har budt på nogensinde.
Tekst: Den centrale udstillingsbygning midt på postkortet – Foto: H. Lund (Billund Kommunes Museer)
I de næsten 80 år der var forløbet siden Trap Danmarks første udgave var landskabet totalt forandret. I 1935 udgjorde hedearealet i Slaugs Herred således kun 17% samt 6% til moser og eng. Det var derfor helt naturligt, at det gennemgående tema på Midtjysk Udstilling, der fandt sted i juni måned, var fremskridtet her på egnen. Udstillingen blev en beretning om egnens vækst og forvandling. Det faldt helt naturligt, da der næppe var en hedeegn i Danmark, der havde oplevet i en lignende forandring i starten af 1900-tallet. Omkring 150.000 besøgende kom til egnen med særtog og i biler til Grindsted, der på daværende tidspunkt havde omkring 2.000 indbyggere. Udstillingen blev indviet den 11. juni af den daværende statsminister Thorvald Stauning og var åben i godt to uger. Desuden besøgte kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid Midtjysk Udstilling. En begivenhed Dronning Margrethe fik overrakt et foto af, den 3. september 2012, da regentparret besøgte Billund Kommune.
Selve udstillingsområdet var koncentreret om det areal, der i dag udgør området omkring Lynghedeskolen (tdl. Søndre Skole). Der var flere end 200 udstillere og stande og ligesom ved Amtsudstilling i 1926 var det bankbestyrer Frederik Thrane, der var formand for det til lejligheden oprettede forretningsudvalg. Midtpunktet i hedeudstillingen var en 7 x 23 meter lang bygning, og med vægge af et i 1930’erne nyt byggemateriale, nemlig troldtekt plader. Byggemateriale som udstillingens gæster var nogle af de første til at stifte bekendtskab med i Danmark. Huset var desuden tegnet af den lokale arkitekt Ejnar Schjørring. Desuden dannede en mindre plantage baggrund for udstillingshuset. Foran huset kunne den besøgende se to fyrre meter lange bede med forskellige læhegnstyper. Indgangen til huset var endvidere flankeret af landbrugsmaskiner og forskellige redskaber der blev brugt til hedeopdyrkningen. Der i 1930erne jo stadig fandt sted. I den side var det helt moderne landbrugsmaskiner og i den anden, dem der var blevet brugt i fortiden.
Husets indre var et stort udstillingsområde. Her vistes på kort og fotos, hvad Det Danske Hedeselskab havde bedrevet på egnen fra 1866 til 1936. Her fik man syn for sagn for, at selskabet havde såvel tilført store jordområder vand som drænet jordarealer forskellige steder i Slaugs herred. Planer for yderligere 9.000 ha fyldte en stor del i udstillingen. Desuden var et af hovedtemaerne mergling. Udbringning af mergel, datidens naturlige kunstgødning, var en forudsætning for opdyrkningen af hedelandskabet her på egnen. Og igennem tiden var meget store mængder spredt ud. Ude ved Museumsgården Karensminde havde man fået mergel fra Stenderup området, hvor merglen var blevet bragt i området omkring Sortebjergvej. Herefter havde lokale Morsbøl bønder fordelt merglen imellem sig. Nord for Grindsted Å havde de fået mergel med mergelbanen mellem Stilbjerg og Eg. På en planche kunne man læse, at hvis merglen var blevet gravet et sted ville hullet være 10 meter dybt. Bundarealet ville svare til en etablering af en mindre herregård på 200 ha.
Endnu et hovedtema var plantagernes fremkomst på egnen. Historien for 16 plantager her på egnen blev gennemgået på en af væggene. Små 20% af Slaugs Herreds areal var blevet tilplantet i de 70 år Det Danske Hedeselskab havde virket her på egnen. Her kunne man også studere læhegnets betydning for landskabet hurtige forvandling. Disse levende hegns betydningen for opdyrkningen kunne faktisk ikke roses nok.
Den lokale presse var på forhånd lidt bekymret for om den lille sydjyske by kunne klare den store opgave som Midtjysk Udstilling i grunden var. Men det blev dog gjort til skamme og pressen måtte erkende, at det betød meget for en stationsby af Grindsteds størrelse, at erhvervslivet fik tilført mere en kvart million kroner på grund af udstillingens overskud. En hjælp var dog nok også, at en større restaurant var at finde på pladsen med særlig spirituslicens. Her kunne man købe en øl. Alkoholforbuddet her på egnen varede dog indtil starten af 1950erne, hvor det igen blev muligt at købe øl og spiritus på områdets beværtninger.
Tekst: Den centrale udstillingsbygning midt på postkortet (Billund Kommunes Museer)
