Bülows Hjørne: En Grindsted-pige krydser sit spor

Af Louis Bülow

En fredag aften i maj 1945 sætter en køn og opvakt pige med lyse prinsessekrøller og smilende øjne sig godt tilrette sammen med sine kære i stuens hyggekrog med vægreoler fyldt med bøger og billeder af familiens børn.

Klokken har netop passeret 20.30, der tysses, for nu skal der lyttes – ikke til faderen, der ellers ynder at sidde der i sin yndlingsstol og læse højt for sine små poder af Onkel Toms Hytte. Heller ikke til Statsradiofonien men derimod til BBCs danske nyhedsudsendelse, der melder sig fra et kælderstudie i London.

Bagerst Erik Hjorth, forrest Poul Hjorth med Mogens Hjorth og Lise Hjorth – Privatfoto

Den store lejlighed på første sal ovenpå Andels-Svineslagteriets kontorlokaler i Grindsted emmer som altid af en fortættet stemning af kærlighed og nærvær. Den 6-årige Lise Hjorth – for hende er det – skal få minutter senere opleve vingesuset fra det lykkeligste budskab i Danmarks historie.

Lise Hjorth i 1944 – Kilde: Privatfoto

Den lune stue står nærmest på den anden ende i euforisk glæde og begejstring, og Lise fortæller om de hektiske øjeblikke:”De sorte mørklægningsgardiner blev hevet ned overalt. Og min mor fandt frem – fra den øverste hylde på det store egetræschatol – en lille æske ægte chokolade, hun havde gemt til befrielsen. Vi var spændte – og chokoladen var alt for gammel og overgemt …”

Mens børnene bliver tilbage og spiser chokolade, drager Lises forældre – Gerda og Niels Hjorth –  af sted for at feste videre i Grindsted, hvor alt er en sydende heksekedel. Man synger og danser sig gennem den søde og milde maj nat, slider skosåler og stemmebånd til It’s A Long Way To Tipperary og danske nationalsange. Fem forbandede år druknes i endeløs jubel, festrus og tidens bedste pullimut.

Få dage senere stimler en begejstret menneskemængde sammen ved Vejlevej for at hylde og tiljuble Grindsteds modstandshelte, der har overlevet måneders mareridt i KZ. I et sandt triumftog føres de i en blomstersmykket bilkortege over den gamle viadukt ind ad Borgergade og videre til Torvet.

Frihedskæmpere modtages på Vejlevej, hvor Lise er med – Kilde: Lise Hjorth

Blandt dem, der i et væld af Dannebrogs-flag, blomster og grønne bøgegrene vifter de lokale helte i møde, finder vi Lise med på første parket: ”Jeg oplever aldrig bøgeblades udspring uden at tænke på de buketter, vi alle sammen bar, udsprungne bøgegrene med røde og hvide tulipaner …”

Lise Hjorth er vokset op i besættelsestidens Grindsted med angst og utryghed som trofaste følgesvende. Mørklægning, luftalarmer, tyske patruljer, en onkel, der som betjent i København deporteres til KZ, forældrenes venner, der pludseligt er væk: ”Jeg husker stadig angsten, voksne der hviskede, uroen, bekymringen og sorgen over familie og forældres venner i koncentrationslejr.”

Under besættelsen forsøgte tyskerne at tvinge slagteridirektør Hjorth til at udlevere en større mængde kød. Han lod sig ikke kujonere med det resultat, at tyskerne uden videre tog Hjorth-familien som gidsler.

Man beordrede Hjorth, Gerda med en spæd Mogens på armen, Lise og hendes to brødre til at stille op på gårdspladsen. Med Lises ord: ”Da vi omsider måtte gå ind igen, vendte min ene bror sig om på trappen og lavede en slags hilsen, mens han råbte Heil Hitler, Dumme Schweinhund …”

Under besættelsen måtte direktør Hjorth, der aldrig havde lagt skjul på sit nationale sindelag, affinde sig med ikke alene at have tyske soldater på patrulje rundt om slagteriets bygninger men også at have èn af dem boende fast i gæsteværelset i kontorbygningen.

Det skulle dog ikke forhindre ham i  – med vanlig koldblodighed – at skjule en eftersøgt engelsk faldskærmssoldat i krybeloftet over lejligheden i nogle døgn. Efter befrielsen lagde soldaten – Singleton hed han – vejen forbi Grindsted for at udtrykke sin tak for logi og beskyttelse.

Lise Hjorth husker især den sidste tyske soldat, der var indkvarteret i gæsteværelset, ensom, ulykkelig og bange, næsten kun en dreng, der stammede fra Østrig med en lillesøster på hendes egen alder.

Den purunge soldat ville gerne forkæle Lise med både slik og chokolade, men hun havde forbud mod at tale med ham – endsige tage imod noget som helst. Set med et barns øjne: ”Jeg vidste jo godt fra min mor, at chokoladen var forgiftet …”

I krigens slutfase måtte han forlade Grindsted for at tage til en uvis skæbne ved fronten. Han løftede hende op og kyssede hende på kinderne til afsked, mens stille tårer piblede frem: ”Jeg kan se ham gå mellem de to bøgehække, som adskilte vores to haver, ud mod Vejlevej og væk. Ham fik mine forældre siden kontakt med efter krigen og sendte et par fødevarepakker ned til familien”. 

I en svær tid med krig, nød og elendighed nød mange godt af familien Hjorths humane og gavmilde indstilling, og med jævne mellemrum blev der sendt nødhjælpspakker, gaver og penge afsted.

I det skjulte støttede Hjorth også rundhåndet nødstedte familier lokalt i Grindsted. Med Lises ord:” Efter jeg er blevet voksen, er jeg blevet meget rørt af at få fortalt, at der også gik mange nødpakker af sted til mennesker i Grindsted, som simpelthen ikke have midler til at klare sig gennem krigen.” 

 Ved befrielsen slipper den danske befolkning sin indestængte vrede og frustration løs mod alt, der er tysk. De fleste har svært ved at mobilisere nogen medlidenhed med de 250.000 civile tyske flygtninge, der i disse måneder strømmer til landet på flugt fra krigens rædsler.

Efter 5. maj bliver de tyske flygtninge med et behandlet som krigsfanger. Over hele landet bliver tusinder af civile flygtninge sendt til aflusning og oversprøjtet med en ildelugtende væske mod lus, lopper og andet utøj. For derefter – mærket på liv og sjæl af krigens rædsler – at blive stuvet sammen i særlige flygtningelejre bag hegn, pigtråd og bevæbnede vagter.

En tysk flygtningedreng tukser på Kjærbøl, leder af flygtninge-administrationen – Kilde: Dansk Kulturarv

Lokale får forbud mod at donere tøj, mad og legetøj, madrationer skæres ned til et minimum, og danske læger yder kun hjælp i begrænset omfang. Bare i 1945 dør 13.492 tyske flygtninge, heraf 7.000 børn under 5 år, mange af underernæring. Næsten alle børn under et år bukker under.

I de hektiske befrielsesdage ankommer også 1200 tyske flygtninge med tog til Grindsted. Flere sidespor fra stationen fører ud mod slagteriet, hvor hundredvis af dem strander.

Sammen med sin mor står 6-årige Lise på slagteriets altan og ser ud over det trøstesløse hav af flygtninge. Gamle mænd og kvinder, der udmattede knuger deres få ejendele ind til sig, fortvivlede mødre med små børn, forhutlede drenge med tøjbylter – alle med øjne, der lyser af håbløshed og lidelse …

To syge flygtningebørn – Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online

Lise hjælper ivrigt med til at dele mad ud til de mange flygtninge:”Mor græd, og jeg spurgte hende forbavset, hvorfor hun græd, for nu var krigen jo slut. Siden gik jeg rundt mellem de mange stakkels mennesker, der var mange små børn, slagteriets medarbejdere hjalp med at dele mad ud, mor hjalp til …”

Lise Hjorth rejste fra sin fødeby i 1955 men har livet igennem været trofast mod sin barndom og ungdoms idealer. I dag årtier senere tager hun stadigt aktivt del i frivilligt arbejde med at hjælpe nødstedte flygtninge, tibetanske flygtninge i Indien og nyankomne flygtninge i Danmark.

Som en sand ildsjæl blander hun sig stadig i Grindsted-livet med gode råd og forslag, som da hun med Jeyarajah Rasiah var en af initiativtagerne til en folkeindsamling Juletræ på Torvet

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.