Berit Hviid flytter forretningen til Morsbøl Skolevej hos Elisesminde (det gamle Hapa)

Foto: René Lind Gammelmark

Berit Hviid åbnede butik på Borgergade i Grindsted i 2016. Efter tre år med butikken der flyttede hun hen i Ib Møller Nielsens tidligere skoforretning på Nørregade 4, hvor hun efter to år flytter fra. 

Ramt af Coronaen
Omsætningen er for lille nu, i forhold til udgifter til lokaler og personale hvilket skyldes Coronaen fortæller Berit Hviid til Netavisen Grindsted- Vi har været i Nørregade i to år, og havde regnet med at det bare skulle gå op af bakke for i 2019 og i 2020 indtil Coronaens indtog havde vi stigende omsætning, men efter Coronaens indtog er omsætningen bare faldet og faldet.

Nedlukningerne har været hårde ved os, og hvis vi skulle klare en nedlukning mere her på Nørregade, vil det  kunne betyde en konkurs vurderer Berit Hviid. Derfor har har hun besluttet sig for at flytte til billigere lokaler, og skære to stillinger væk. Heidi fik nyt arbejde i oktober og Anni har for nyligt fået nyt arbejde.  Den tredje medarbejder Jonathan, er ansat på timebasis, så jeg håber han bliver her hos mig, eventuelt suppleret med et ekstrajob for at få timer nok.

Webshop
Webshopdelens omsætning er stigende, og det er jeg rigtig glad for, så når vi ikke har åbent i butikken, er der vedligehold af webshop, pakning af varer til forsendelse og afhentning, så vi kommer ikke til at kede os. Samtidig får jeg mere tid til mit foto og grafiske arbejde.

De nye lokaler har et 120 kvadratmeter stort butiksareal, mens Nørregade 4 har 220 kvadratmeter + kælder.

Atelieret til fotodelen får sit eget lokale der ikke ligger sammen med butikken, det er i samme bygning fortæller Berit Hviid.

Den 30. april er sidste åbningsdag på Nørregade og hun forventer  at kunne åbne i de nye lokaler hvor der tidligere var tøjbutik i det tidligere HAPA nu Elisesminde på Morsbøl Skolevej udenfor Grindsted.  Her er det planen at der skal være butik/showroom der vil være åbent hver fredag, samt den første lørdag i måneden. Der ud over vil der som nu også være mulighed for at bestille via hendes webshop, hvor man så kan aftale tidspunkt for hvornår man kan afhente varen i butikken.  Når Coronaen lægger sig og vi får mulighed for det, vil Berit Hviid ikke afvise at der eventuelt kan åbnes flere dage i butikken, men det må tiden vise.

Jeg håber på at vores loyale kunder fortsat vil støtte op om vores forretning, selvom den nu flytter væk fra bymidten siger Berit Hviid.

Webshoppen er åben 24-7 og man kan afhente varerne på Morsbøl Skolevej, efter aftale med Berit Hviid.

Webshoppen finder du her  https://byhviid.dk/

 

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.