Af Carsten Sander Christensen
I slutningen af maj 1930 rejste Landstingets finansudvalg, landbrugsminister Kristen Mortensen Bording (A) og Christian Dalgas, søn af vejingeniøren Enrico Dalgas, rundt i det midt- og sydjyske for at se på plantagedrift. I Høgildgård Plantage lidt syd for Herning udtalte Christian Dalgas, at den største betydning plantagerne havde haft og ville få for den jyske hedeegn var forbedringen og forandringen af klimaet. Landbrugsminister Bording gav Dalgas næsten ubetinget ret i hans tese. Klimaet var forbedret og havde forandret sig i Midtjylland. Og det på grund af plantagerne! Ja kære læser hvad var det så i grunden for en klimatisk forandring og hvilken klimatologisk tese?
Enrico Dalgas og Christian Dalgas var virkelige pionere inden for plantagedrift og opdyrkning af skov. Christian Dalgas var desuden ejer af og boede i Høllund Søgård Plantage, der ligger mellem Vorbasse og Hovborg. Siden 1880erne havde de to Dalgas’ er desuden interesseret sig for opdyrkning af hedeland i det nuværende Billund Kommunes areal og næsten lige så længe havde klimaet og dets samspil med træbeplantning haft deres interesse.
Den danske fysiker Poul la Cour fra Askov havde i 1889 i Hedeselskabets Tidsskrift nr. 9 publiceret en artikel om betydningen af skovens læ for marker. Ifølge Poul la Cour havde skovens træer, der ydede læ for de omkringliggende marker indflydelse på varmegraderne på marken. Ud fra hans observationer fremgik det at varmen forøgedes med 0,5 grader på marker nær skov. Derved gav læet marken en højere middelvarme og en stærkere dugdannelse, hvilket jo var godt for markens afgrøder.
To år senere i 1891 publicerede Enrico og Christian Dalgas, ligeledes i Hedeselskabets Tidsskrift, en artikel om skovens/plantagens læ/læplantningen generelt og deres betydning og indflydelse på klimaet som helhed. Med en datidens meteorologiske superstjerner, den østrigske geograf Alexander Georg Supan, senere professor ved universitetet i Breslau (Wroclaw) i det daværende tyske Schlesien, som kilde, fremlagde de to skovfolk så en begyndende teori om jo flere træer der blev plantet jo mere nedbør i det givne område. Tre elementer spillede i særdeleshed en stor rolle i deres artikel: vindforhold, varmeforhold og fugtighedsforholdene. Vestenvinden skulle tæmmes og det blev den ved læplantning og plantning af plantager. Vindens middelstyrke (omkring 4,5-5,0) i vores område er stadig høj i forhold til det øvrige Europa. Læplantningen og plantager/skove bidrog til at forøge denne hedeegns varme om sommeren ligesom temperaturen inde i skovområderne var forholdsvis lav. De to førstnævnte elementer og deres forandringer påvirkede så det tredje element: fugtighedsgraden.
Enrico Dalgas døde i 1894 men sønnen arbejdede ufortrødent videre med teorien. Det hele blev kronet i 1930erne hvor selve Carlsbergfondet gik ind i sagen. Undersøgelsen støttet af fondet havde det formål at undersøge de nedbørsforhold, der fik betydning for de midt- og sydjyske hedeegnes frugtbarhed. I 1936 udgav Christian Dalgas så på Munksgaards forlag den næsten 100 siders bog, Plantagernes indflydelse paa nedbørsforholdene mm., der var et produkt af undersøgelsen. Undersøgelsen blev for øvrigt understøttet af Meteorologisk Institut (det nuværende Dansk Meteorologiske Institut). Instituttet stillede redskaber, ekspertise, arkivmateriale samt to arbejdende forstkandidater C. Hornung og H. Egermann til rådighed for projektet, der løb fra 1933 til 1936. Vejrstationerne blev spredt ud over Midtjylland. Her i området stod de i Høllund Søgård Plantage, i Grindsted Plantage og lidt uden for Grindsted by. Desuden var der placeret vejrstationer nær plantager ved Herning, ved Viborg, ved Randers, ved Vestkysten, på Djursland og i det nordlige Vendsyssel. Formålet var at bevise at mængden af den samlede nedbør, især i månederne april – juni, forøgedes i takt med tilplantningen i plantagerne.
På de tre vejrstationer i Grindsted-Vorbasse området begyndte data at tikke ind. Ved hjælp af arkivmateriale og lignende fremviste Christian Dalgas opsigtsvækkende resultater. I Grindsted by var forandringerne til at tage at føle på. Fra 1876, hvor vejrdata blev optegnet, og til 1936 fra nedbørsmængden fra april-juni steget fra 100 mm til 150 mm om året. I Grindsted Plantage var nedbørsmængden steget fra 120 mm til 150 mm og endelig i Høllund Søgaard Plantage var nedbørsmængden stort set uforandret i samme 60-årige tidsperiode. Det sidste forhold blev forklaret ud fra den historiske kendsgerning af plantagerne omkring Høllund Søgård, Klelund, Baldersbæk og Hovborg alle var til plantet i slutningen af 1800-tallet. Egentlige klimatologiske forandringer i den 60-årige periode blev der ikke taget højde for.
Meteorologisk Institut havde desuden i 1933 udgivet et stort værk, Danmarks Klima udgivet på Gads Forlag, om Danmarks klima i perioden 1886 til 1925 belyst ved tabeller, undersøgelser, kort og tabeller, herunder et særdeles detaljeret kort over middelnedbøren i såvel Jylland som på øerne. Her blev der ikke nævnt noget om en sammenhæng mellem antallet af træer og øget nedbør i det givne område. Christian Dalgas måtte derfor argumentere andre steder for sin teori, blandt andet i Hedeselskabets Tidsskrift nr. 57 fra 1936, hvor han kritiserede det meteorologiske institut for at udelade undersøgelse af nedbørsmængderne i sommermånederne i 1800-tallet af den danske internationalt anerkendte meteorolog og kaptajn Niels H. Hoffmeyer (1836-1884). Men lige lidt hjalp det. Undersøgelsens resultater vandt aldrig rigtigt indpas ved Meteorologisk Institut, og det er vel også først gang, du kære læser, hører og læser om denne klimatologiske tese.
Før anlæggelsen af plantagerne i området lignede landskabet næsten en ørken – Kilde:Billund Kommunes Museer
