Giv en hånd til Grindsted og omegn med Frivilligcenter Billund

Privatfoto

Lørdag den 24. april slår Frivilligcenteret i samarbejde med Dansk Folkehjælp og Vestermarkskirken i Grindsted igen dørene op til en dag hvor vi tilbyder at give Grindsted en hånd, som vi tror igen blive til glæde for mange mennesker i Grindsted og omegn. Hver gang vi har afholdt dagen, er mellem 30 og 40 blevet hjulpet på en eller anden måde rent praktisk.

Vestermarkskirken og Dansk Folkehjælp samarbejder allerede omkring vores årlige julemarked i november, som desværre blev aflyst sidste år. Der blev iværksat alternative måder at samle penge ind, så vi sammen med donationer fra bl.a. Ole Kirk´s Fonden kunne berige over 100 dårligt bemidlede familier i form af en stor flyttekasse med madvarer og andre ting lige inden jul. Det samarbejde er begge parter glade for.

Kender du nogle mennesker som du ved har brug for en hjælpende hånd, men som ikke kan få sig selv til at tage kontakt til os. Så er det måske dig som skal formidle kontakten, og spørge om det ikke var en ide at ringe til Frivilligcenteret.

Måske har du været igennem en sygdomsperiode, som har hæmmet dig fysisk eller psykisk. Måske er der nogle ting som du ikke kan gøre mere, fordi alderen er begyndt at trykke, og kræfterne ikke er de samme som de har været en gang. De fleste mennesker har oplevet hvordan sygdom eller ulykke pludselig kan ændre ens mobilitet så meget, at der er ting som man ikke selv kan udføre uden brug for noget ekstra hjælp. Sidst men ikke mindst er du måske i den situation, hvor du ikke har familie tæt på som er i stand til at give en hjælpende hånd eller det ikke er muligt at få besøg af familie pga. Corona.

Frivilligcenteret vil gerne tilbyde en ekstra hjælpende hånd til at få nogle af de ting ud af verden, som måske længe har tynget dig, og som du gerne ville have gjort færdigt. Det kan være at få kørt affald væk fra garagen, ryddet op i en kælder eller at få hængt den lampe op, som har ligget i æsken i lang tid.

I denne forbindelse kunne vi også godt tænke os at udfordre dig som har overskud, og som gerne vil hjælpe en medborger til at få løst et problem, til at melde dig, og hermed gøre et andet menneske meget glad. Vi ved, at det giver stor glæde at hjælpe andre.

Vores succeskriterie er meget enkel. Hvis de folk som får hjælp føler de bliver hjulpet, så er opgaven fuldført.

Vi tilbyder gratis morgenmad kl. 09.00 til 09.30 og frokost fra kl. 11.00 til 13.00 samt kaffe og kage til slut kl. 14.00.

 

Du kan ringe på 75323261 eller maile til admin@frivillig-billund.dk Så vil vi prøve efter bedste evne at hjælpe dig denne lørdag skriver Frivilligcentret i en pressemeddelelse.

Privatfoto

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.