Mathilde holder Fagprøve i uge 17

Mathilde Binger - Foto: René Lind Gammelmark

Mathilde Binger fra Billund er i lære som salgsassistent hos Imerco i Grindsted. 

 I forbindelse med hendes uddannelse skal hun holde fagprøve, som hun skal skrive sin sidste opgave ud fra.

Mathilde har valgt at skrive om Rosendahls barsæt og vinserie som vinpropper, vinkølere og isterningespand.

Fagprøven bliver fysisk afholdt i uge 17, hvor der om torsdagen er Open by night til kl. 22. Torsdag vil  Mathilde demonstrere  hvordan barsættet fungerer, med skænkeske, shaker mv. skal bruges.

Hun må på grund af Corona desværre ikke servere noget, men hun viser hvordan det skal bruges. Samtidig vil hun demonstrer brugen af Rosendal vinpropper. På Mathildes egen private facebookside vil hun  lægge nogle videoer op, hvor hun demonstrerer barsættet og vinpropper, for at kunne nå flere uden at man får samlet folk i klumper i butikken.

Når fagprøven er slut, skal hun så lave en rapport hvor hun beskriver fremgangsmåden på indkøb, markedsføring og salg mv. og vurderer i rapporten om der blev solgt det der var planlagt, hvad kunne man have gjort anderledes og kigger samtidig på en eventuel eftersalg.

Skoleforløbet foregår på Handelsfagskolen i Odder, hvor hun har været til to fysiske skoleforløb, men Coronaen har gjort at de seneste to skoleforløb har skullet foregå online. Hun er en blandt 59 elever på sit hold, der udelukkende består af elever fra Imerco butikker i Danmark.

I forbindelse med fagprøven er der en konkurrence  der kører fra mandag til og med torsdag, hvor man skal besvare et enkelt spørgsmål, hvorefter der bliver trukket lod blandt alle rigtige besvarelser, hvor vinderen lørdag bliver kontaktet. Præmien er en champagnespand fra Rosendahl samt otte  champagneskåle fra Rosendahls premium serie.

Mathilde Binger -Foto: René Lind Gammelmark