Sanders Historiske Hjørne: Dagligdag og foråret på den jyske hede for mere end 100 år siden

Foto: René Lind Gammelmark

Af Carsten Sander Christensen

I 1800-tallet og i starten af 1900-tallet, i det syd- og midtjyske område, var hedelandskabet stadig det mest udbredte landskab. Fra Skive i nord til Kongeåen i syd var der lyngtæpper så langt øjet rakte. Og det var langt. Rundt omkring i lyngørkenen lå små relativt frugtbare oaser med forskellige afgrøder og græssende dyr på engarealer. Oaserne lå gerne langs åerne. Gården Karensminde i Morsbøl var en af disse oaser. Området var ved at blive opdyrket til traditionelt landbrug. En ting var dog gældende for alle typer af bønder: manglen på træ til bygningstømmer og egentlige mursten til husene.

Lerklinede sten og hjemmebrændte teglsten kunne bruges til ydermure på bygningen, men tagkonstruktionen krævede træ. Her på egnen har man reddet mod øst eller besøgte markeder (fx Vorbasse Marked), hvor træhandlere havde faste stande. Gulvet var af stampet ler. Gennem vinteren sneg fugten sig ind på gulvet, hvorved det blev meget ujævnt og snavset. For at afværge regns og frosts uheldige indflydelse på ydervæggene stablede man dynger af tørv omkring dem op til vindueshøjde. 

Når foråret meldte sig i april, var rengøringen derfor i centrum. Både indenfor og udenfor huset. Her blev der gjort hovedrent af blandt andet tjenestepigerne. Sengetøjet blev hængt ud på snore på gårdspladsen, hvor kæppe eller tæppebankerne kom i brug. Hedeboerne havde normalt kun de allernødvendigste sengeklæder. Så det var godt brugt gennem vinteren. Årets største storvask fandt også sted i foråret. Arbejdsdagen startede tidligt om morgenen når det var blevet lyst o. 6-7 stykker og varede til sen aften. Kvindernes arbejde foregik først og fremmest i stuehuset, køkkenet og i bryggerset. Madlavning, rengøring og børnepasning optog en stor del af dagens arbejde, men også den månedlige brødbagning og ølbrygningen, som fandt sted hver anden måned, storvasken hver tredje måned og arbejdet i forbindelse med fx den årlige slagtning ved juletid, så de mange gøremål i løbet af året krævede en ganske betydelig arbejdsindsats.

Det hørte også til kvindernes arbejdsopgaver at passe gårdens høns og gæs, at malke køerne, at passe haven, hvor især køkkenhaven forsynede husstanden med grøntsager og andet, men også støbning af lys og fåreklipningen om sommeren var vigtig, så ulden kunne blive behandlet, spundet og vævet i vinterhalvåret. Slagtning af fjerkræ og får var også kvindearbejde, og endelig var kvindernes arbejdskraft også nødvendig i forbindelse med høsten, når kornet skulle bindes i neg og sættes i hobe og rejses i traver, så det kunne tørre, inden det blev kørt ind i loen og tærsket.

Mændenes arbejde foregik først og fremmest på markerne, i stalden, i laden/loen og på engen. Køer, grise og heste skulle fodres og passes. Om sommeren var køer og heste på græs, mens de om vinteren stod i stalden. Her var en vigtig del af jobbet at muge ud mellem dyrene dagligt. I løbet af vinteren kneb det ofte med fodret og tit var det nødvendigt endog at bruge gårdens lyngtag, for at sikre dyrene overlevelse, da mange af dem var udhungrede i april/maj. Ja myter fortæller, at efter særlig hårde måtte bønderne bære deres kvæg ned på engen. I slutningen april når køerne kom på græs, lukkede man dem ud og så løb de rundt af glæde over at skulle i engen. Man kaldte det, at køerne dansede.

Om foråret skulle vårsæden sås. Det foregik både ved håndkraft og med hjælpemidler. Efter pløjningen og såningen skulle de tilsåede områder sikres med gærder og hegn, så kvæget, der ofte som nævnt ovenfor, var udhungrede på grund af den sparsomme fodring i løbet af vinteren, hvor de var på stald, ikke skulle forgribe sig på de ny tilsåede marker, når de blev lukket på græs. Her på egnen blev der også sat kartofler i april/maj, hvor nattefrosten forsvandt. Bygningerne skulle repareres og stråtaget skulle tætnes. Inden pinse skulle gården også være nykalket. I løbet af sommeren skulle der graves tørv, som skulle stables og tørres, inden det blev kørt hjem. Som tilfældet var med kvindernes arbejde, var også mændenes præget af de skiftende årstider. Manden var husstandens overhoved. Han fæstede gården og var husholdets repræsentant udadtil, fx på bystævnet. Det var oftest mændene, der producerede råvarerne, mens kvinderne stod for den videre forarbejdning. Om sommeren krævede høhøst og kornhøst alle folk på gården i marken.

Desuden skulle også redskaber til markarbejdet og seletøj til heste klargøres i forårsmånederne. Hos den lokale smed fik man enten repareret plovskær eller leer. Et vigtigt arbejde for karlene var når seletøjet skulle pudses og blankes med læderfedt.  

Igennem mere end tre årtier har man kunnet opleve mange af de gamle traditioner på Museumsgården Karensminde. Blandet andet er der hvert år en forårsdag, hvor man kan se køerne danse og opleve mange af de ovennævnte traditioner. I år finder Forårsdagen sted på søndag den 25. april.  Og selvom museumsgården skal visualisere en gård her på egnen i perioden 1920-1950, så er der mange ting, der ikke har forandret sig siden 1800-tallet / starten af 1900-tallet og som en bonde fra det forrige århundrede ville kunne genkende uden problemer. Så kom på søndag og oplev tiden i jeres olde- og bedsteforældres tid på Museumsgården Karensminde mellem 10.00 og 16.00. Særligt 12.30 når man skal se køerne danse ud på marken.